Teleselskab afsløret som domænesnylter

I flere tilfælde er et af Danmarks store teleselskaber blevet taget i at snylte på andre virksomheders websites for at bruge domænerne til markedsføring. Flere har klaget, mens andre endnu overvejer deres muligheder.

Ved første øjekast har de fire websider degluesider.dk, gafaf.dk, bilbasem.dk og ebdpriser.dk ikke meget til fælles.

Siden 19. december sidste år har alle fire domæner dog haft den samme ejer, der har brugt dem som en del af en markedsføringskampagne, der også har kørt på tv, radio, print og i gadebilledet.

Bag kampagnen – og altså også de fire snyltesites – står teleselskabet CBB Mobil.

Ved at udnytte, at folk ofte taster en wedadresse forkert, har virksomheden udstyret de fire domæner med en reklame, der fortæller de besøgende, at 'livet er kompliceret nok i forvejen. Få dig dog et nemt mobilselskab.'

Flere klager sendt afsted

Det vækker harme hos de virksomheder, der er blevet ramt af CBB Mobils kampagne.

"Vi har sendt et brev gennem vores varemærkebureau, og har bedt CBB Mobil ophøre med at bruge degluesider.dk, og beder dem overdrage varemærket til os," siger Gitte Blixt, marketingschef hos De Gule Sider.

"Vi er selvfølgelig ekstremt meget på mærkerne over alle, der misbruger vores varemærke," tilføjer hun.

Det brev er landet på CBB Mobils marketingschef Cathrine Maria Johnsens bord her til morgen, men allerede i går modtog virksomheden samme brev via fax.

De Gule Sider har kendt til CBBs kampagne i cirka en uge.

Overdragede domæne uden problemer

Også BilBasen har igennem længere tid været bekendt med CBB Mobils domæne bilbasem.dk, som er blevet brugt til at markedsføre teleselskabet.

Allerede 13. februar henvendte direktør Kenneth Andersen sig til CBB Mobil, efter en af sidens udviklere var blevet opmærksomme på snyltedomænet, for at få overdraget bilbasem.dk.

Ifølge Kenneth Andersen gjorde CBB Mobil det klart, at teleselskabet ikke havde ment noget ondt med sin kampagne, og overdragede i al ro domænet til BilBasen.

"Vi valgte ikke at gøre mere ud af det, selvom jeg ikke er i tvivl om, at vi har retten på vores side," siger Kenneth Andersen.

Ingen kommentarer fra CBB Mobil

Hverken musikmagasinet Gaffa eller portalen EDBpriser.dk kendte til snyltedomænerner, men begge virksomheder vil nu undersøge CBB Mobils brug af de to domæner nærmere, siger de til Computerworld.

På trods af gentagne henvendelser, har det det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra CBB Mobils marketingschef, Cathrine Maria Johnsen.

Vi ville ellers gerne have spurgt hende, om hun synes det er god skik at snylte på andre virksomheders hjemmesider, og hvorfor hun ikke stoppede kampagnen, da hun allerede 13. februar blev opmærksom på, at den krænkede de involverede virksomheder.

Cathrine Maria Johnsen har hverken svaret på mail eller telefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel