Dansk IT bekymret over digitaliserings-strategi

Dansk IT's Råd for IT- og Persondatasikkerhed bakker op om ITEK's kritik af manglende sikkerhedsfokus i regeringens digitaliserings-strategi. IT-Branchen har ikke fundet lejlighed til at kritisere strategien.

Ordene borgerbeskyttelse og privacy er ikke nævnt i den offentlige digitaliserings-strategi på 19 sider. Ordet tryghed kun en gang.

Lidt bedre ser det ud for ordene sikkerhed og tillid i digitaliserings-strategien, der er et samlet bud fra regeringer, KL og regionerne, om hvordan it kan effektivisere den offentlige sektor.

Og i en sådan strategi bliver de indledende ord ganske centrale, mener Dansk IT's Råd for IT- og Persondatasikkerhed.

"Rådet er bekymret for, at dette sender et forkert og ensidigt signal om, at digitaliserings-strategien drejer sig om at strømline den offentlige sektors ydelser og services, men ikke at gøre den tryg og sikker for brugeren," lyder det fra rådet i et høringssvar.

Ingen bekymring hos IT-Branchen

Dermed bakker sikkerhedsrådet op om kritikken fra branchedirektøren for it og elektronik i Dansk Industri, Tom Togsverd.

"Netop når vi laver integration på kryds og tværs bliver sikkerhed og privacy vigtigt", har han tidligere udtalt til Computerworld, som dog gav topkarakter til resten af udmeldingen.

Brancheorganisationen IT-Branchen nævner til gengæld ikke noget om sikkerhed i sit høringssvar.

"Der er ikke nogen hos os, der har hæftet sig ved, at det skulle være et problem," siger direktør i IT-Branchen, Jane Eis Larsen.

Selvfølgelig bliver borgerne ikke manipuleret

Rådet for IT- og Persondatasikkerhed efterlyser blandt andet, at det offentlige får udarbejdet nogle skabeloner, for hvordan det vil arbejde med privacy.

Men hovedparten af kritikken går på, hvilke ord der bliver brugt – eller ikke brugt – om sikkerhed.

For eksempel står der et sted:

"Udformningen af ydelserne skal sikre, at borgerne føler sig trygge ved de digitale kanaler."

Her vil sikkerhedsrådet gerne have ændret "føler sig trygge" til "kan være trygge."

Sådanne formuleringer har IT-Branchen slet ikke overvejet at påpege.

"Selvfølgelig er det en intention, at når nogle skal føle sig trygge, så er der en grund til det. Kommentaren implicerer, at når der står "føler sig trygge", så bliver borgerne måske manipuleret, og den slags dagsordner har vi ikke forholdt os til," siger Jane Eis Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Rådet for IT- og persondatasikkerhed, Kim Aarenstrup, da han er på ferie.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere