GateHouse-direktør siger op

Direktøren for det nordjyske softwarehus GateHouse, Niels Buus, har sagt op, men fortsætter som medlem af selskabets bestyrelse. Han har intet andet på hånden, men søger nye udfordringer.

Efter fem et halvt år har Niels Buus, administrerende direktør for det nordjyske softwarehus GateHouse, sagt sin stilling op.

Ifølge formand for bestyrelsen Henrik Langkilde er Niels Buus "en modig mand," fordi han har sagt op uden at have noget andet på hånden.

På GateHouses hjemmeside skriver virksomheden, at direktøren har sagt op for at søge nye udfordringer i sin karriere.

"Min tid med GateHouse har været den mest spændende tid i min karriere," siger Niels Buus, der mener, at det ud fra et strategisk, markedsmæssigt og finansielt synspunkt er et godt tidspunkt at sige op nu.

Kommunikation og kystbevogtning

GateHouse, der blev stiftet i 1992 af tre ingeniører, hvor den ene, Michael Bondo Andersen, hurtigt købte de andre to ud og blev virksomhedens ejer.

Det er en position, som han fastholder i dag, hvor han er teknisk direktør i GateHouse.

GateHouse beskæftiger sig med højteknologiske produkter som AIS-systemer (Automatic Identification System) til kystbevogtning, protokoller til satellitkommunikation og design af testsystemer til producenter af mobiltelefoner.

Indtil en ny administrerende direktør er på plads i GateHouse overtager virksomhedens tekniske direktør og ejer Michael Bondo Andersen posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere