SAS Institute på jagt efter mindre virksomheder

Tema: Det skal være slut med kun at levere business intelligence til giganterne. SAS Institute går nu målrettet efter mindre og mellemstore virksomheder.

Fra stort til småt.

SAS Institute er kendt for at levere business intelligence til virksomheder som TDC og Codan samt store danske kommuner og myndigheder.

"Vi har befundet os rigtig godt i store organisationer. De er kendetegnede ved et hav af data, et hav af forskellige ERP-systemer, et hav af databaser og forskellige produktionssystemer, der skal spille sammen," siger Jim Nielsen, marketingdirektør i SAS Institute.

Men på listen over de 42 nye kunder i 2006 er der en markant forskel.

"Størsteparten er selskaber, som du og jeg ikke kender. Vi har en lille dørproducent, en lille biotekvirksomhed og sågar en tandlægepraksis. Det er helt utraditionelt," lyder det fra Jim Nielsen.

Fra serveren til desktoppen

For omkring et år siden besluttede SAS Institute at gå målrettet efter små og mellemstore virksomheder, som ellers ingen interesse havde for de normalt brugte SAS-løsninger i Danmark.

Disse løsninger er for avancerede og kører normalt i store servermiljøer.

SAS JMP er i stedet en desktop-løsning, der installeres fra cd. Det er en bred løsning, der henvender sig til mindre afdelinger i store selskaber eller til små og mellemstore virksomheder.

Det er dog ikke en ny løsning.

Medstifter af SAS Institute, John Sall, præsenterede første version af det mere brugervenlige og billige værktøj allerede i 1989, men først for omkring et år siden nedsatte den danske afdeling et team, der skal udbrede SAS JMP til de mindre virksomheder.

Ikke stort og forkromet

Det er kommet virksomheden InterMail til gavn.

Det arbejder med direkte markedsføring over både mail og konvolutter.

InterMail har valgt SAS JMP, fordi programmet giver mulighed for at dele resultater over nettet.

Dermed kan InterMail også bruge SAS JMP's funktionalitet over for kunder, der gerne vil følge, om deres markedsføring har effekt.

"Vi har haft kig på forskellige ting, men andre løsninger har været for store og forkromede," siger Per Aggerholm, projektleder hos InterMail.

Han mener ikke, det er til at se, at produktet kommer fra en leverandør, der normalt kun er gået efter de største kunder. I princippet kunne han godt forestille sig, at enkeltmandsvirksomheder kunne bruge SAS JMP.

Hyperion er også med

SAS Institute er ikke den første BI-leverandør, der er på vej nedad i markedet.

Oracle-ejede Hyperion meddelte i december 2006, at de også vil kæmpe for flere små og mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige.

Og her for nyligt fortalte medstifter af Business Objects Bernard Liautaud til Computerworld, at også verdens største leverandør af BI-software ser en fremtid i mellemstore virksomheder.

Den store fokus på de mindre selskaber netop nu er helt naturlig, mener marketingsdirektør Jim Nielsen.

"De mindre og mellemstore virksomheder har fået styr på deres ERP og fundet ud af, at de stadig mangler viden og indsigt. Nu kigger de på business intelligence," siger han og påpeger, at de store selskaber derimod allerede er godt fremme med business intelligence.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere