Artikel top billede

Sådan kommer du i gang med Linux, del 3

Har du altid kun brugt Windows, men haft et ønske om at prøve Linux? Tredje del af Computerworlds Linux-guide handler om installation af nye programmer.

Del 3: Installation af nye programmer: I Windows er du vant til at skulle finde og downloade den ønskede software på internettet, hvis du vil installere nye programmer.

I Linux foregår det lidt anderledes, og for almindelige brugere er det nok en af de største forskelle fra Windows.

Den typiske måde er at bruge et såkaldt pakkehåndteringsprogram som for eksempel Synaptic.

Marker og vupti

Her markerer du blot de ønskede programmer, og Synaptic downloader og installerer så softwaren for dig.

I visse tilfælde vil det dog være nødvendigt at tilføje nogle “repositories” eller softwarekilder til programmet.

En alternativ måde at installere nye programmer i Ubuntu er at vælge Programmer -> Tilføj/Fjern.

Finder du ikke den ønskede software her, kan du også vælge at installere programmet Automatix, der giver dig mulighed for at installere blandt andet multimediedrivere og andet godt.

Mange erfarne Linux-brugere anbefaler dog, at man benytter et pakkehåndteringsprogram eller installerer via en terminal ved at bruge kommandoen apt-get. Synaptic er en grafisk frontend til apt-get.

Trådløst netværk

På alle de tre testede distributioner er det nemt at tilslutte sig et trådløst netværk. Dog understøtter Ubuntu ikke som standard WPA-kryptering.

Problemet kan løses ved at installere programmet Network Manager, der nemt kan findes i Synaptic.

I både SUSE og Ubuntu bliver adgangskoden til krypterede trådløse netværk opbevaret i en slags nøglering, der beskyttes af en adgangskode.

Det er et irritationsmoment, at man skal skrive denne adgangskode, hver gang man starter maskinen op og ønsker at logge på et sikret netværk.

Der findes en løsning, der automatisk åbner nøgleringen. Det sker ved at installere PAM (pluggable authentication module).

Der eksisterer endnu ikke en Ubuntu-pakke til PAM. Derfor skal du selv compile PAM fra bunden. Det er imidlertid ikke så svært, som det lyder.

På Ubuntu Danmarks hjemmeside findes en udmærket how-to, der guider nemt igennem processen.

SUSE har samme irritationsmoment og kræver også, at man låser nøgleringen, der i SUSE hedder KDE Wallet, op med en adgangskode.

Jeg er ikke klar over, om problemet kan løses på samme måde i SUSE som i Ubuntu.

PCLinuxOS har til gengæld ikke dette irritationsmoment, og du slipper for at skulle låse en nøglering op, når du vil logge på et krypteret trådløst netværk.

Læs fjerde kapitel i serien i morgen, hvor vi skal kigge på multimedie, lækker eyecandy og hjælp til Linux

Siden 1. februar 2007 har forfatteren til disse linjer eksperimenteret med Linux set fra en Windows-brugers synspunkt. Resultatet har kunnet følges i Linux-bloggen på computerworld.dk. Denne artikelserie bygger på disse erfaringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis