Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Det virtuelle handelsshow har alt - undtagen drinks

Unisfair står bag et redskab, der kan afholde virtuelle handelsshow med alt lige fra udstillingsboder til konferencelokaler. IBM og HP har forlængst taget ideen til sig.

Computerworld News Service: Alt i mens den virtuelle Second Life-verden får opmærksomhed fra alle former for forbrugere vokser markedet for virtuelle handelsshows til virksomheder, der kommer færdiglavede, med lobby, konference lokaler til talere, udstillingsboder og lounge til netværksarbejde.

"Det eneste, vi ikke kan, er at servere drinks,” siger Brent Arslaner, vicedirektør for marketing hos Unisfair, en californisk virksomhed der specialiserer sig i virtuelle arrangementer.

Vælg selv dine omgivelser

Unisfair løfter sløret virksomhedens redskab til afholdelse af virtuelle forretningsbegivenheder 16. april.

Redskabet kommer til at indeholde talrige omgivelser, masser af medie-interaktion og mulighed for netværksarbejde for virksomheder.

Unisfair har allerede været vært for over 200 virtuelle arrangementer for virksomheder, der blandt andre tæller IBM, Hewlett-Packard og Tibco.

Redskabet skal fremelske interaktivitet blandt de fremmødte, gennem forskellige multimedie teknologier: tekst, audio, video og stemme. Deltagerne skal ikke have andet software en flash-player, for at kunne være med.

Deltagerne kan eksempelvis stille et panel-spørgsmål – ligesom de kan ved den type arrangement i virkeligheden – og høre svaret som en stemme. De kan også chatte i netværks-loungen.

Se et produkt demonstreret

Når en deltager nærmer sig en bod i udstillingshallen, kan han vælge at se et produkt demonstreret, modtage flere oplysninger eller chatte med en repræsentant fra virksomheden.

Redskabet er tillokkende for virksomheder, der gerne vil stå bag en begivenhed med deltagere fra mange forskellige lande, og som skal i søen med kort varsel og med væsentligt lavere omkostninger end ved en fysisk konference, hvor man skal have mad og leje lokaler.

"Ledere på forskellige niveauer kan virkelig få meget ud af det her produkt, fordi de ofte ikke har ret meget tid,” siger Brent Arslaner. ”Man kan bruge tre timer ved vores arrangement, i stedet for at bruge to dage på at rejse."

Hvad med sikkerheden?

Jeffrey Mann, der er analytiker hos Gartner siger, at den rige brugeroplevelse man får i de virtuelle miljøer kan skabe virkningsfulde online.arrangementer.

Mens mange forbrugere er fortrolige med den virtuelle verden, er der mange forretningsfolk der savner at kunne udnytte det virtuelle mere og som leder efter øget sikkerhed, branding og forretningsstøttesoftware.

Men de, som tror, at de kan tage til et virtuelt arrangement og bare dase ved pølen eller tage sig en lur på hotellet, skal lige passe på.

Systemet sporer nemlig al aktivitet.

Det holder øje med hvem der deltager i alle møde og overværer alle taler og noterer desuden alle andre aktiviteter, lige fra en sludder ved en bod, til en snak i netværksloungen.

”Den mekanisme forsyner udstillerne og virksomhederne med værdifulde informationer,” siger Brent Arslaner.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere