”Jeg er Sankt Ignusius af kirken Sankt Emacs. Der er intet andet styresystem end GNU og Linux er dens kerne.”
Bevægelsen for fri software er nærmest religiøs, og Richard M. Stallman er klart en af guruerne.
Det ved han.
Derfor har han denne lørdag eftermiddag iført sig en sort kappe og en glorie, der ”har haft et tidligere liv som computerdisk”.
Disciplene i foredragssalen i Ballerup elsker showet.
Grinene gjalder gennem rummet, da den langskæggede og langhårede Richard M. Stallman velsigner dem i den frie softwares navn.
Proprietær software er uetisk
Richard M. Stallman er stifter af Free Software Foundation, opfinder af GPL-licensen og hovedmanden bag styresystemet GNU/Linux, der, mod Richard M. Stallmans vilje, i folke- og endda nørdmunde slet og ret er kendt som Linux.
Fri software er en alvorlig sag for Richard M. Stallman.
”Proprietær software er uetisk og burde ikke eksistere,” siger han.
Griber ind i den sociale struktur
Hans pointe er, at alle har lov til at bruge det software, de ejer, som de har lyst.
Når udviklere ikke tillader kopiering, så griber de ind i selve den sociale struktur. Udviklerne forhindrer, at man kan give sin nabo en kopi af et program, som de har bedt om.
”Så må man vælge det mindste onde, som er at give en kopi,” siger Richard M. Stallman,
Det rører ham ikke, at det egentlig er ulovligt, afslører han i et efterfølgende interview med Computerworld.
”Vi har ikke et demokrati alligevel. De store virksomheder køber lovene,” siger han og henviser til softwarevirksomheders kampagnebidrag i USA og musikindustriens lobbyarbejde i EU.
Linux er ikke fri nok
Allerhelst mener han dog, at alle skal holde sig langt væk fra proprietær software – og han kan på ingen måde forstå, at nogen betaler penge for det.
Proprietær software forhindrer ens frihed på flere punkter.
Man har ikke lov til at give det væk, man har ikke lov til at lave ændringer i det, og man ved ikke, om der er bagdøre eller spion-funktioner gemt i programmet.
”Det er stadig en fiasko, hvis alle bruger GNU/Linux, men med nogle ufrie komponenter og programmer,” siger Richard M. Stallman.
Derfor har han det bestemt ikke godt med open source-begrebet.
Han ser open source som en udvandet version af fri software, hvor der bliver snakket om praktiske fordele i stedet for frihedsrettigheder.
Åbenheden er blevet en udviklingsmetode i stedet for en værdi.
Derfor indeholder mange Linux-distributioner proprietære programmer, og det var bestemt ikke, hvad Richard M. Stallman ønskede for sit gamle styresystem.
”De begyndte på det, fordi nogle ufrie programmer ikke eksisterede i frie varianter. De begyndte at fokusere mere på at gøre styresystemet til en succes i stedet for frihed.”
Hellere intet software end proprietær
”Men det er ikke sikkert, at man kan udføre dit arbejde, hvis man ikke har visse ufrie programmer?”
”Så må du lave noget andet. Ellers må du sige til dine kunder, at det er mod din moralske overbevisning at bruge ufri software, så du er nødt til at kræve nogle flere penge for arbejdet,” siger Richard M. Stallman.
Den ide har store dele af open source-miljøet forladt, og derfor vil han på ingen måde forbindes med open source.
Interviewet med Computerworld skete på betingelse af, at journalisten ikke kaldte hans udviklingsmetode for open source.
Undervejs i interviewet truede Stallman desuden med at afbryde samtalen, hvis ikke journalisten begyndte at stille "neutrale" spørgsmål - og ikke kritiske, som Computerworld ellers har for vane.
Også IT-Politisk Forening kom galt af sted, da den ville forære Richard M. Stallman en version af den cd med anonymiseringsprogrammer, som blev sendt ud med Prosa-bladet.
Kildekoden er vigtig
Foreningen omtalte Richard M. Stallmans store bidrag til open source, hvilket han bestemt ikke brød sig om at høre.
Da var guruen allerede kommet med sin første belæring til IT-Politisk Forening.
”Er kildekoden på cd’en?”
”Øhh, nej”
”Henviser I til, hvor man kan finde den?”
”Øhh, nej”
”Det må I straks rette op på. Det er vigtigt.”