TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Vores hjemmeside gør tingene nemme, lyder det fra Valgeir Valdimarsson, kreativ chef for Sterling.dk.

Sterling scorer gode kroner på tillægssalg på nettet

E-handelsprisen: Sterling vandt e-handlens branchepris for en meget brugervenlig hjemmeside, der blandt andet gør det nemt at købe tillægsydelser. Når flypriserne er lave, så må Sterling tjene pengene på andre ydelser, lyder det fra hjemmesidens kreative chef.

Afbestillingsforsikring, bus til hotellet eller champagne på flyet.

Der er mange muligheder på Sterlings webside for at købe diverse ekstra ydelser til ens flyrejse, og det er nemt at bestille.

"Priser på flyrejser bliver ikke højere, så vi har ledt efter alternative måder at øge vores indtjening," siger Valgeir Valdimarsson, der er kreativ chef for hjemmesiden.

Og det virker.

De fleste ting har de rejsende brug for alligevel, og de køber flere af ydelserne gennem Sterling, fordi det er så nemt, mener Valgeir Valdimarsson.

Bedste e-købmand i flybranchen

E-handelspriserne har en speciel branchepris, der i år blev uddelt til den bedste e-købmand i flybranchen. Den fik Sterling.

"Graden af brugervenlighed er utrolig høj igennem hele hjemmesiden, og juryen vurderer, at den er i en klasse for sig selv i forhold til god usability," skriver dommerne blandt andet i deres begrundelse og fremhæver muligheden for at købe tillægsydelser.

"I fremtiden vil vi fokusere endnu mere på de andre produkter, vi har," siger Valgeir Valdimarsson.

Hjemmesiden skal være bedre til at foreslå specielle turistinformationer og produkter, der passer til det sted, du er på vej til. Det er ikke det samme, en rejsende har brug for i Berlin og i Paris.

Inspireret af pengeautomater

Den overordnede strategi er at placere oplysningerne der, hvor folk har brug for dem.

Inspirationen kommer fra pengeautomater, hvor forsiden er yderst simpel og hvor alt er placeret i den rette kontekst.

Først bliver du bedt om at sætte Dankortet i, så vælger du beløb og derefter indtaster du pinkode.

På samme måde skal rejsende på hjemmesiden først finde rejsen, så vælge tillægsydelser på flyet som for eksempel allergivenlig mad, så vælge hotel og så videre.

Alt sammen i lette skridt i stedet for at overlæsse forsiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere