Artikel top billede

Martin Thorborg, medstifter af Spamfighter

Spamfighter: Lokale medarbejdere giver globalt salg

E-handelsprisen: Spamfighter har vundet e-handlens internationaliseringspris, fordi selskabet har været god til at tilpasse sig mange lokale markeder. En stab med mange nationaliteter er forklaringen, mener medstifter Martin Thorborg, der overvejer at flytte selskabet til USA.

E-handelsprisen: En international virksomhed skal ikke bare stå bag én hjemmeside på engelsk.

Det mener Spamfighter, der har ansat medarbejdere med indtil nu otte forskellige nationaliteter for at kunne tilpasse sig de enkelte markeder bedst muligt.

Det har givet effekt. Spamfighter fik i sidste uge e-handlens internationaliseringspris.

"Distributionen af produktet er international og kun net-baseret, men tilpasset lokale sproglige, lovmæssige og kulturelle betingelser. Online-marketing er i top og tilpasset lokale vilkår," står der i dommernes begrundelse.

Lokale medarbejdere giver vækst

Medstifter Martin Thorborg anser det som helt centralt, at virksomheden har ansat mennesker med flere nationaliteter.

"Vi har for eksempel tre hollændere siddende. Det har betydet, at vi er nogle af de eneste i verden, udover hollænderne selv, der tager de lokale hollandske betalingsmidler," siger Martin Thorborg.

"Hollænderne tror næsten, at Spamfighter er hollandsk, og derfor har de taget det til sig. Hver gang vi ansætter en medarbejder fra et land, ser vi en kraftig vækst i det land."

De lokale folk betyder også, at hjemmesiderne ikke bare er blevet oversat til forskellige sprog.

"Siderne ligner hinanden på alle sprog. Men der er ret store forskelle i den måde, tingene er formuleret på, " siger Martin Thorborg.

Han fortæller også, at virksomheden gør et stort arbejde for, at siden overholder de forskellige markedsføringsmæssige krav på de forskellige sprog.

Overvejer at flytte til USA

"Vi kan ikke overskue for eksempel den uruguayanske lovgivning, men vi sætter os ind i lovgivningen på de større markeder. Men det er svært, når vi selv i Danmark ryger ind i klammeri med Forbrugerombudsmanden, fordi reglerne er så uklare," siger Martin Thorborg.

Stridighederne med Forbrugerombudsmanden handlede om en mulighed for at anbefale Spamfighter til alle på ens kontaktliste.

I den forbindelse truede Martin Thorborg med at flytte selskabet til USA.

Selv om Spamfighter og Forbrugerombudsmanden har fundet en løsning, er truslen stadig reel.

Martin Thorborg mener nemlig, at udlændingemyndighederne også gør det alt for svært at drive dansk virksomhed.

Selskabet har en amerikansk ansat, der risikerer at blive smidt ud af landet.

"Vi fire partnere sætter os sammen igen og taler meget længe, intenst og voldsomt om, hvad vi skal foretage os, hvis det her ikke falder det ikke ud til vores fordel," siger Martin Thorborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere