Artikel top billede

Ny direktør med vækstambitioner til Apple-forhandler

Humac's nye direktør, Sten Mortensen, vil få Apple-forhandleren Humac til at fungere som én forretning på tværs af de nordiske landegrænser. Samtidig skal der være flere butikker i Danmark.

Apple-forhandlerne Humac og Office Line fusionerede for snart et år siden. Men selskaberne fungerer i høj grad stadig som adskilte enheder.

Det bliver en af den nye direktør Sten Mortensens første opgaver at få Humac til at fungere som et samlet selskab.

Sten Mortensen har før arbejdet som direktør for strategiplanlægning i HP, hvor han havde samme opgave med HP's europæiske aktiviteter.

I mellemtiden har han været direktør for Sonofon Erhverv.

Ny navision-implementering truer

Sten Mortensen er netop nu i gang med at forberede indførslen af Navision-systemet i de danske butikker til butikkerne i resten af Norden.

Det skal være begyndelsen på en internationalisering af virksomheden.

"Humac er en fusion på godt og ondt. Der er masser af gevinster i at være én frem for forskellige lande-operationer," siger Sten Mortensen.

Det var ellers netop Navision-systemet, som butikkerne havde væsentlige problemer med i efteråret, lige inden den tidligere direktør, Jerrik Bagger Sørensen, blev fyret.

Sten Mortensen fortæller, at han desuden vil forsøge at sælge flere Apple-computere til virksomheder, der normalt bruger Microsoft. Efter skiftet til Intel-processorer fungerer Apple-computere nemlig bedre sammen med Windows.

Humac skal være landsdækkende

Humac-butikkernes stil skal også skærpes. De skal være koncept-stores, hvor Apple-stilen bliver meget tydelig. Og så skal der være flere af dem.

"Ambitionen er at blive landsdækkende. Det er vi ikke i dag. Der er pænt store huller på Danmarkskortet," siger Sten Mortensen, der er gået i gang med at sondere mulighederne for opkøb.

Men hvordan kan det overhovedet være, at Sten Mortensen takkede ja til en virksomhed med kun otte butikker i Danmark, når han kommer fra virksomheder med båder 30.000 og 170.000 medarbejdere?

"Jeg havde og har et ønske om et job, hvor det har en større impact, hvad jeg foretager mig," siger Sten Mortensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere