Artikel top billede

Svenskerne udskyder lov om internet-overvågning

De svenske socialdemokrater afviser et lovforslag, der vil give den svenske efterretningstjeneste mulighed for at aflytte og overvåge al kommunikation på internettet.

De svenske socialdemokrater stemmer nej til et lovforslag, der sigter mod at autorisere omfattende overvågning af e-mail og andre web-baserede kommunikationsformer.

Reelt set betyder det kun, at lovforslaget udsættes og ikke, at det tages permanent af bordet.

Socialdemokraterne er i opposition i det svenske folketing og kan i virkeligheden kun udsætte afstemningen om forslaget i et år.

Socialdemokraterne bliver støttet af De Grønne og Venstrepartiet

Al net-kommunikation

Loven vil i givet fald give Försvarets Radioanstalt (FRA) ret til at afkryptere al kommunikation på nettet, der krydser den svenske grænse.

Indtil for nyligt, var FRA et ret ukendt offentligt bureau, der lyttede til militære og diplomatiske radio-kommunikation fra hele verden.

Fra FRAs synsvinkel er internetovervågning en naturlig udvidelse af bureauets traditionelle arbejdsområde.

Bureauet insisterer på, at ”de slemme”, uanset om de er terrorister, spioner, politikere eller almindelige kriminelle, ikke bruger radio mere, men internettet i stedet.

Selv om talsmænd fra FRA har gjort, hvad de kunn,e for at overbevise den svenske befolkning om, at bureauet ingen interesse har i at læse private e-mails, har lovforslaget skabt tumult.

Kronikker og læserbreve fra hele det politiske spektrum udnævner lovforslaget til en overtrædelse af privatlivets fred.

Selvom initiativtageren til lovforslaget, Mikael Odenberg fra Moderaterne, kan regne med de fleste, hvis ikke alle regeringens medlemmer, er der en udbredt utilpashed omkring emnet

Risiko for misbrug

"Der er en helt åbenlys fare for misbrug af oplysninger,” siger Allan Widman fra Folkpartiet, som sidder i regering.

"Det her handler ikke kun om at tilpasse sig ny teknologi. E-mail er vor tids breve, så det favner bredere,” siger han.

Peter Eriksson fra De Grønne, som ikke er i regering siger:

"Vil vi virkelig gerne leve i et land, hvor staten har ubegrænset ret til at overvåge alt hvad vi foretager os? Kan vi stole på regeringen? Erfaring har lært os ikke at stole blindt på nogen.”

Kritikerne frygter at de informationer FRA indsamler ikke kun vil blive brugt af det svenske militær og diplomater, men at fortrolige oplysninger om svenske borgere kan sive ud til udenlandske efterretnings-tjenester.

"Vi kan ikke trække det her ned over de svenske borgere,” lød det fra Thomas Bodström, da han offentliggjorde, at han ville stemme imod lovforslaget.

"Loven forsømmer den universelle ret til at blive stillet for en dommer. Forsvarsministeren siger at der ikke bliver nogen praktiske forandringer, men han narrer ikke mig."

Lovforslaget er ikke dødt.

En parlamentarisk komite vil forsøge at udarbejde et kompromis der er spiseligt for majoriteten.

Hvis man skal dømme ud fra den ballade der har været i medierne og på svenske blogs, er det ene år oppositionen kan udsætte lovforslaget nok ikke nok til at køle gemytterne.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere