De fire fedeste gadgets i marts

To nye spillere på Blu-ray-markedet, et supersejt kamera og et lovende alternativ til iPod Video er, hvad innovationshøsten byder på.

Man skulle ikke tro, at kameraer kunne blive mindre og bedre, men Nikon har gjort det igen! Og Sony er endelig vågnet op og kommet ind i iPod-kampen.

Det er nu ved at være et år siden, at den store DVD-krig gik i gang med Toshibas første udgivelse af HD DVD'en og den efterfølgende kamp til stregen af Blu-ray teknologien.

Meget er siden blevet sagt og gjort fra mange sider, og i dag står vi med et marked i priskrig og heftig udvikling.

Spændende for forbrugerne, nervepirrende for producenterne. Sony og Sharp står bag de to nyeste skud på stammen.

Sony BDP-S300 Blu-ray Disc Player

Sonys Blu-ray kommer til at koste omkring 3.400 kroner, hvilket er cirka 2.265 kroner billigere end Sonys nuværende BDP-S1 - plus at den kan vise en video med 24 frames per sekund, hvilket gør, at billedkvaliteten minder mere om film end om video.

Den kan desuden konvertere signaler med en lavere kvalitet til 1080P for output over HDMI'en (high-definition multimedia interface) og virker med Bravia Theater Sync, et system der integrerer kontrollen over afspilleren med den over fjernsynet.

Sony har ikke talt om at udgive den på andet end det amerikanske marked.

Sharp BD-HP1 Blu-ray Disc Recorder

Når man tænker på, at Blu-ray Disc optagere stadig er pænt dyre, bliver alt, hvad der muligvis kan sænke prisen mødt med åbne arme. Men Sharps seneste optager har afskaffet noget, som tidligere var helt essentielt: tv- tuneren.

I stedet skal man bruge den tuner, der fås med Sharp Aquos LCD fjernsyn. Den forbinder via iLink og er stand til at forbinde, uden at hele systemet skal tændes, før man kan optage. Men det betyder, at man ikke kan optage på en kanal, mens man kigger på en anden.

Hele affæren koster omkring 7.135 kroner i Japan. En lignende model forventes at komme på hylderne på den anden side af Stillehavet senere på året. Sharp har endnu ikke sat sig fast på hverken et bestemt tidspunkt, marked eller pris.

Nikon Coolpix S500 Digital Still Camera

Man skulle ikke tro, at kameraer kunne blive mindre og bedre, men Nikon har gjort det igen!

Nikon har opdateret virksomhedens Coolpix-serie af digitale kameraer. Kronen på værket blandt de nye modeller er et 7.1-megapixel Coolpix S500 kamera, som ifølge Nikon overgår alle konkurrerende kompakte kameraer med optisk billede-stabilisator.

Kameraet kan tage et billede bare 0,6 sekunder efter der bliver trykket på power-knappen - hvilket er rekord i industrien. Kameraet har desuden den hurtigste lukketid, på kun 0,005 sekunder og desuden den mest kompakte udformning, siger producenten. Kameraet måler 8,8x5,1x2,2 centimeter og kan købes i Japan for omkring 1.400 kroner.

Sony NW-A800 Video Walkman

Endelig kommer Sony ind i kampen med en walkman, der kan vise video. Atten måneder efter at Apple hævede standarden med deres iPod Video, ankommer Sonys Network+Walkman. Der er tre forskellige modeller, NW-A805, A806 og A808.

Den eneste store forskel på modellerne er mængden af hukommelse, som er på henholdsvis 2, 4 og 8 gigabyte. Skærmen er et to-tommers LCD-panel med QVGA-opløsning (240 pixels gange 320 pixels).

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere