Den norske afdeling af WM-data gør et stort indhug i Siemens Business Service, når selskabet overtager dele af Siemens Business Service.
Overtagelsen drejer sig om omkring 20 kundekontrakter, cirka 250 medarbejdere samt et moderne driftsanlæg. Og i begge lejre er der stor tilfredshed med aftalen.
"Vi er meget glade for aftalen. WM-data er en betydelig aktør, som vil varetage både medarbejdernes og kundenes interesser på en god måde," siger administrerende direktør i Siemens Business Service i Norge, Ove Guttormsen.
Overtagelsesprisen er ikke oplyst.
Større fokus på Norge
Med overtagelsen vil WM-data reelt få mere direkte kontakt med dets kunder i Norge.
"I Norge har vi kun tilbudt it-driftstjenester fra kraftcenteret i Sverige. Men vi har et klart mål om at styrke vores infrastrukturtjenester i Norge med udvidede driftstjenester," forklarer administrerende direktør for WM-data i Norge, Tor Malmo, som begrundelse for overtagelsen.
Inden WM-data fik fingrene i Siemens Business Service havde 15 selskaber meldt ud, at de gerne ville overtage værdierne i Siemens Business Service.
Aftalen mellem de to parter er betinget af godkendelse fra de norske konkurrencemyndigheder.