Artikel top billede

Til alle jer gamle kanaljer: Der er penge i lægasi

Klumme: Lægasi er, når noget bliver så støvet, at ingen unge mennesker gide arbejde med det. Sådan var det med mainframen, og sådan er det nu med Oracle. Som med Familiejournalen dør vi med abonnenterne.

I mit vante Oracle-miljø har jeg i nogle år kunnet se en tendens til, at det er ved at blive lægasi (ja, sådan udtaler vi i edb-generationen altså “legacy”).

Lægasi på linje med Windows 3.0, mainframes og den gode, gamle DOS-baserede WordPerfect.

Jeg definerer et område som lægasi ved at stille tre spørgsmål:

- Kommer der nye, friske, unge mennesker til?

- Sker der en netto-afgang af eksperter på området?

- Hvad ville jeg sige, hvis en af mine mange børn ville arbejde med det?

Sådan: Det er lægasi
Hvis det sæt-orienterede svar er “(’Næh’, ’Helt klart’, ’Arrrrggghhhh’)”, så regner jeg det for lægasi.

Jeg så det ikke rigtigt med mainframe-folket, thi jeg var travlt beskæftiget med at sætte VMS-miljøer og forbundne pc-kar op til at udkonkurrere dem.

Jeg så det til gengæld med VMS.

Man må sige, at både VMS og de tilhørende eksperter ligesom gled i baggrunden i løbet af ret få år.

Jeg så det for nogle år siden i kredsen af Oracle-DBA’er (databaseadministratorer), hvor det er de samme gamle mænd, der mødes til alle arrangementer – og flytter rundt mellem kunderne.

Jeg ser det nu med Unix-folk.

Det medfører stærke reaktioner fra interessent-organisationerne, når jeg siger “VMS er dødt”, “Oracle er lægasi” og “Unix er historie”, så jeg tør da SLET ikke sige, at Java er legacy.

Dét skal jeg nok holde mig fra. Det ville være selvmord.

Når noget bliver lægasi, er det næsten altid på et tidspunkt, hvor teknologien selv – og anvendelsen af den – har nået et “stadium af perfektion”:

Det kører bare

Der findes særdeles professionelle miljøer omkring det, der er høj stabilitet, skaleringsmuligheder, sikkerhed gaore, femårsplaner... det kører bare.

Mainframes er mere stabile end nogensinde. Styrede mainframemiljøer kan styre online/batch-blandinger.

VMS er bedre end nogensinde – og sikrere end alt andet.

Oracles version 11g (pt. i beta-4-status) er fænomenal – ingen databaser kommer nogensinde op på siden af den.

Unix kan clustres, skaleres, sikres, virtualiseres og alt andet-res.

Verden er perfekt, men pludselig er det lægasi, og alle stormer i retninger, som med sikkerhed medfører destabilisering, rekrutteringsproblemer, højere udgifter, kriser – og mange artikler, konferencer, klummer, events og debat-fora.

Samt højere bruttonationalprodukt for Danmark.

Personligt synes jeg, det er fedt.

Jeg har bygget en lægasi-forretning op.

Vi dør med abonnenterne

Det var ikke sådan, jeg så på det, da vi startede, men jeg tror, jeg kan se det nu: Vi satser på morfar-teknologierne.

Vi dør – ligesom Familiejournalen – med abonnenterne.

Vi lukker og slukker. Men indtil da har vi det hyggeligt og hjælper hinanden med rollatoren.

Men måske er bjørnen ikke helt barberet endnu, og måske er brønden barnløs ...

En fedtbiks har fået at vide, at leverandøren kun vil understøtte den, hvis den skifter fra Unix/Oracle til mainframe/DB2. HP genopliver Tandem Non-Stop Himalaya. Oracle sælger som aldrig før.

Nu mangler der folk med Java/Oracle-kombinationen i hovedet.

Hold ud, alle I førtidspensionister. Der er penge i lægasi. Hvis man gider.

Til alle jer andre: Giv os et skulderklap næste gang, I ser os - og giv en skærv til vores ollekolle.

Mogens Nørgaard, administrerende direktør, Miracle A/S

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere