Blackberry-firmas formand trækker sig efter aktie-fup

Bestyrelsesformanden for amerikanske Research in Motion, Jim Balsillie, træder tilbage, efter en intern undersøgelse har vist, at han har deltaget i aktiefup for næsten halvanden milliard kroner. Han forbliver dog med-direktør.

Research in Motion (RIM) leder efter en ny formand til sin bestyrelse, efter at formand og administrerende direktør, Jim Balsillie, er blevet afsløret i omfattende fup med tildelingen af aktieoptioner.

Jim Balsillie nøjes dog med at trække sig som formand for selskabet, mens han bliver siddende som tung direktør.

Han tilbagetræden sker som en direkte konsekvens af hans medvirken i selskabets praksis med at baguddatere aktieoptioner til mere lukrative datoer.

Den pågældende praksis kommer til at koste virksomheden omkring 1,42 milliarder kroner, viser det reviderede regnskab.

Aktie-rodet betyder, at RIM, der er står bag blandt andet BlackBerry smartphone, må revidere årsregnskaberne for 2004, 2005 og 2006 samt regnskabet for første kvartal af 2007.

I alle disse perioder har selskabet udstedt aktie-optioner til ledende medarbejdere med forkerte datoer.

Jim Balsillie bliver i selskabet på en mindre fremtrædende post og får lov at beholde sin post i bestyrelsen, men han og andre topchefer bliver tvunget til at betale noget af deres fortjeneste tilbage.

Ansatte kan påvirke deres fortjeneste ved at påstå, at de modtog deres aktieoptioner på en dag, hvor markedet var lavt, og så sælge dem igen når markedet stiger igen.

Mange teknologivirksomheder har måttet revidere deres årsregnskaber på grund af den type snyderier i løbet af de seneste måneder, heriblandt Apple, Broadcom, McAfee, Monster Worldwide og Pixar.

I et forsøg på at undgå søgsmål og at blive sat under administration, har RIM siden august sidste år foretaget en intern efterforskning af aktiehandler.

Samarbejder om efterforskning

Ifølge RIM har selskabet velvilligt ladet sig undersøge af den amerikanske sikkerheds- og handelskommission (SEC) og en canadisk sikkerhedskommission.

RIMs efterforskning dækker over 3.200 handler foretaget mellem december 1996 og august 2006. Indtil videre har undersøgelseskomiteen fundet fejl i regnskaberne for alle de optioner, der er blevet tildelt før 27. februar 2002 og i 63 procent af de optioner, der er blevet tildelt siden da.

Jim Balsillie har personligt enten tildelt eller godkendt tildelingen af alle aktiebevillinger, siden RIM blev til et aktieselskab i 1997. Den eneste undtagelse er aktier, som er gået til ham selv og hans med-direktør, Mike Lazaridis.

Jim Balsillie har oplyst den interne efterforskningskomite, at han har anvendt aktiebevillingerne til at tiltrække dygtige medarbejdere til virksomheden.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere