Cybercity ramt af routerproblem

Cybercity stiller sig op i køen af internet-udbydere, der er blevet ramt af en softwarefejl hos router-producenten Zyxel. Fejlen betyder, at højhastighedskunder ikke kan få fuldt udbytte af deres bredbånd.

Ganske som internetudbyderen Fullrate, er Cybercity blevet ramt af den softwarefejl i Zyxel-routere, som koster højhastighedskunderne halvdelen af downloadhastigheden på de helt store bredbåndsforbindelser.

Ligesom hos Fullrate er problemet hos Cybercity, at flere routere fra Zyxel på grund af en fejl i firmwaren klipper toppen af hastigheden, når download-farten når op omkring 11-13 megabit i sekundet.

Det fortæller Peter Glüsing, pressechef hos Cybercity.

Opdagede fejlen

Men i modsætning til konkurrenten nåede Cybercity ifølge pressechefen at opdage fejlen, inden firmaet i efteråret lancerede 20 megabit-forbindelser til kunderne.

”I den proces, der ledte op til lanceringen, kunne vi se, at en af de Zyxel-routere, vi skulle bruge, havde udfordringer med at håndtere datamængder over 14 megabit,” siger Peter Glüsing.

Derfor gennemførte firmaet i samarbejde med producenten en opgradering af apparaternes firmware, som var skyld i problemerne.

”På den måde vidste vi, at fejlen ikke kunne opstå i de routere, som kom ud til kunderne,” siger Peter Glüsing.

Ifølge pressechefen har firmaet ikke oplevet klager fra kunderne over problemer med at få de lovede 20 megabit ud af deres Zyxel-routerne.

Ifølge Cybercity er det routere fra 660-serien og 2602-serien hos Zyxel der er ramt af firmware-problemet.

Selv om Cybercity nåede at opdatere firmwaren i nyudleverede apparater, bliver kunder ,der opgraderer deres abonnement til den hurtigere hastighed, stadig ramt af firmwarefejlen.

Skal opdatere manuelt

Det betyder, at kunder med de gamle routere manuelt skal opdatere firmwaren, før de kan få fuldt udbytte af hastigheder over 11-13 megabit i sekundet.

”Og det er efter vores vidende gået rimelig smertefrit,” siger Peter Glüsing.

Ifølge pressechefen er der dog tale om forholdsvis få, som benytter sig af tilbuddet om at opgradere en langsom forbindelse.

Nye kunder, som køber den hurtige forbindelse, er ikke berørt af problemet, fordi de modtagere nyere eller opdaterede routere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere