Imation står bag en ny løsnng, der ved hjælp af RFID- teknologi og GPS-sporing skal sikre, at databånd og kassetter aldrig bliver væk igen.
Man hæfter simpelthen en RFID-chip fast på hvert bånd, og kan derefter ved hjælp af GPS altid lokalisere båndet, uanset om det er i brug eller på sin plads.
Løsningen er meget enkel, i det RFID-chippene er lagt ind i noget, der ligner et almindeligt klistermærke, som man let kan klistre på et emne.
Hvert klistermærke skal så skannes af enten en håndholdt eller en stationær skanner, og man kan skanne op til tyve klistermærker ad gangen.
Skanneren er programmeret til at lokalisere filer, der er blevet lagt forkert på plads.
Systemet fortæller desuden datacentrenes medarbejdere, præcis hvor en kassette skal arkiveres, hvilket burde spare personalet tid, både når de skal finde en fil og lægge den på plads igen.
Imation får den første ladning af klistermærker ind til april, men må vente cirka en måned længere på GPS sporingssystemet.
Imation kalder sporingssystemet for DataGuard, og produktet bliver solgt i sæt, der indeholder enten en eller begge skannere, sporingssoftware og en kasse klistermærker der passer til de fleste kassetteformater, som LTO, DLT, 3590, 34x0, 9x40, 3592, og T10000.
Sporingsløsningens begynder-sæt koster lige under 228.000 kroner og indeholder en håndholdt skanner, en lagringsstation, administrationssoftware, 5.000 RFID klistermærker og 10 opbevaringskasser til kassetterne.
Oversat af Ditte Thøgersen