Artikel top billede

Lukket for politiske valg over internet i Danmark

Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K) presser på for at holde det næste kommunevalg som e-valg. Men regeringen holder fast i papir og blyant på trods af, at erfaringer viser, at valgdeltagelsen stiger ved brug af nettet

Teknikken findes og en række kommuner herhjemme har allerede benyttet elektroniske valg til ikke-politiske forsamlinger som f.eks. ældreråd.

Men på trods af positive erfaringer, afviser Indenrigsministeriet og Folketinget at overveje valg over internet ved de store politiske valg til kommunalbestyrelsen og Folketinget. Ikke sikkert nok, lyder afvisningen.

Tvivl om identitet

”Nøgleproblemet er, at stemmeafgivning hjemme eller på arbejdspladsen giver problemer med at fastslå vælgernes identitet og at de ikke udsættes for påvirkning under stemmeafgivningen”, siger Indenrigsministeriets valgkonsulent Anne Birte Pade.

Hun henviser til folketingets diskussion i begyndelsen af februar 2005.

Anledningen var blandt andet, at seks kommuner – København, Aalborg, Odense, Glostrup, Høje-Taastrup og Frederiksberg – i 2004 gik til Indenrigsministeriet for at få lov at føre elektroniske valglister ved kommunalvalg.

Og så bad kommunerne om - på et senere tidspunkt - at få lov at gennemføre selve valghandlingen elektronisk ved brug af den digitale signatur.

De elektroniske valglister blev indført, men Folketinget afviste blankt at åbne for elektronikken i selve stemmeafgivningen.

Så i dag er elektroniske valg kun i brug ved interne valg til f.eks. ældreråd, integrationsråd og skolebestyrelser.

Korsbæk-nostalgi i højsædet

Og det er Frederiksbergs borgmester Mads Lebech stærkt utilfreds med.

Han vil have, at borgerne også kan stemme over nettet.

”Jeg synes selv, det er enormt hyggeligt, men der er altså nogen, som ikke deler nostalgien, men som også gerne vil være aktive deltagere i demokratiet”, siger Mads Lebech.

Frederiksberg gennemførte som pionerer det første elektroniske valg i en kommune herhjemme.

Det var ældrerådsvalget i marts 2003, hvor valgdeltagelsen gik frem fra 36,1 procent til 40,3 procent.

Analysen var, at netop muligheden for at stemme elektronisk var med til at få flere vælgere til at stemme.

Lige nu er man i gang med at opgøre resultatet af endnu et ældrerådsvalg, men allerede 10 dage før valget sluttede, passerede antallet at elektroniske stemmer resultatet fra ældrerådsvalget i 2003.

”Digitale afstemninger giver en større valgdeltagelse generelt. Det er positivt i tider, hvor engagement og deltagelse ved valg mange steder er vigende”, siger Mads Lebech.

Internet får flere til at stemme

Professor Jens Villiam Hoff, Københavns Universitet, forsker i blandt andet internet og demokrati.

”For eksempel er der sjældent over 50 procent af de unge under 30 år, der stemmer ved kommunalvalg. Hvis de havde muligheden for at stemme over internet tror jeg man kunne få et løft i stemmedeltagelsen”, siger Jens Villiam Hoff.

Han konstaterer, at det er lykkes at skabe så meget usikkerhed om selve sikkerheden i elektroniske afstemninger, at Indenrigsministeriet er gået i baglås på spørgsmålet.

”Man stiller absurd høje krav til sikkerheden i elektroniske afstemninger, krav som det almindelige papirbaserede valg ikke engang kan leve op til. Hvor stor er kontrollen f.eks. med valgkort og hvem har egentligt styr på om der ikke bliver dumpet en kasse med stemmer i mosen”, siger han.

Ud over Indenrigsministeriet, er også videnskabsminister Helge Sander (V) involveret i de danske overvejelser om elektroniske valg.

Han er i gang med at evaluere blandet andet de danske pilotforsøg med e-valg – der har været omkring 15 e-valg i det små herhjemme – og trækker samtidig på udenlandske erfaringer.

”Estlands projekt er det mest interessante projekt, jeg har hørt om, og vi vil nøje følge resultatet af deres parlamentsvalg”, siger Helge Sander.

”Det mest interessante er, at man i Estland har tilsvarende krav om fri og hemmelig afstemning for den enkelte ved repræsentative valg i Estland. Der har man kunnet tage hånd om”, siger Helge Sander, der nu vil bede it- og telestyrelsen om at udarbejde en statusrapport på elektroniske valg.

”På den baggrund vil jeg drøfte med Lars Løkke Rasmussen (indenrigsministeren, red.), hvad vores næste skridt kan være”, siger Helge Sander.

Læs mere om elektroniske valg i fredagens trykte udgave af Computerworld:

- E-valg skal løfte Estlands demokrati.

- Fødselshjælper for Estlands digitale transformation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere