Mac OS slår Vista og XP med flere længder

Der er langt mindre bøvl med Mac OS X, end der er i XP og Vista, viser ny undersøgelse. Faktisk kører Vista nogenlunde på niveau med Microsofts Windows 98.

Vistas brugerflade giver mere knas end dets forgænger XP, siger den franske analytiker, Andreas Pfeiffer.

Han vurderer desuden, at dette er et skridt baglæns for Microsofts forsøg på at konkurrere med Apples Mac OS X.

Andreas Pfeiffer har genoptaget arbejdet med en undersøgelse, han offentliggjorde sidste år, hvor han sammenligner og tester det, som han kalder "User Interface Friction," (UIF) som refererer til et styresystems reaktionsevne overfor kommandoer.

Han sammenligner UIF med en bils evne til at accelerere.

"Det gik op for os, at der er mange ting, almindelige undersøgelser eller sammenligninger ikke fanger – eksempelvis hvilke elementer i brugerfladen der bremser brugeren,” forklarede Andres Pfeiffer.

Fra reaktionstid til præcision

Undersøgelsen, både sidste år – hvor Andres Pfeiffer sammenlignede Windows XP med Mac OS X – og i år, da han tilføjede Vista til undersøgelsen, skulle teste effektiviteten af menu-reaktionstid, almindelige skrivebordsopgaver og musens præcision.

"Menu-reaktionstiden er den tid, det tager styresystemet at fremvise en bestemt menu,” siger Andreas Pfeiffer.

"I Windows er det ikke omgående. Det er ikke et spørgsmål om hverken hastighed eller ydeevne, men et designmæssigt problem,” siger han.

Ifølge analytikeren forbliver menuernes reaktionstid et stort problem i Vista.

”Vista er 20 procent langsommere end XP. Windows XP er et kæmpe skridt fremad i forhold til Windows 98, men Vista er tilbage, hvor 98 var, ” siger Andreas Pfeiffer.

I målingen af almindelige desktop-opgaver, som undersøgte hvor lang tid, det tog brugeren at åbne en mappe, slette en fil og den slags. I den kategori var Vista, der kører Aero, 14 procent langsommere end XP.

"De her ting er forholdsvis lette at måle,” siger Andreas Pfeiffer. "I Vista optones en mappe, som om den kommer frem ud af ingenting. Det ser vildt flot ud, men efter 10 gange går det op for dig, at du bare spilder tid på at vente på, at den kommer frem.”

Den sidste kategori, musens præcision, er en test, der er afgørende for designere og fotografer, men også interessant for andre.

Den almindelige bruger bliver nemlig ofte frustreret over, at det ikke lykkedes at ramme en undermenu i første forsøg. Også i denne test kom Vista på sidstepladsen.

Og vinderen er...

I Andreas Pfeiffers undersøgelse kom Windows Vista med dets Aero-brugerflade ind på en skuffende tredjeplads, og Windows XP og Mac OS X placerede sig, som de gjorde året før med Mac OS X på førstepladsen. Microsoft har nægtet at kommentere Andreas Pfeiffers Vista-undersøgelse.

”I alle testene fik Windows væsentligt færre point end Mac OS X, der kører mere flydende,” siger Andrea Pfeiffer..

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere