40 procent af danskerne er it-analfabeter

40 procent af danskerne har ingen it-færdigheder eller kun meget svage it-kompetencer. Det viser en helt ny rapport, som Teknologisk Institut har lavet for IT- og Telestyrelsen.

Hver femte dansker benytter aldrig computere.

Og 18 procent af befolkningen har meget svage it-færdigheder.

Det viser en rapport fra IT- og Telestyrelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Kvinder og folk, der arbejder i landbruget og byggebranchen er overrepræsenterede i den svage gruppe.

Milliarder at tjene

Det vil koste 38 milliarder at opkvalificere danskerne til et niveau, hvor alle vil kunne bruge it.

Men det vil hurtigt betale sig selv hjem igen.

Rapporten anslår, at gevinsten for offentlige og private virksomheder, hvis alle medarbejdere, brugere, kunder og samarbejdspartnere gjorde den bedst mulige brug af eksisterende it, vil være 79 milliarder kroner årligt.

Det svarer til fem procent af det danske bruttonationalprodukt.

Anbefalinger på stribe

Rapporten kommer med otte anbefalinger.

Teknologisk Institut anbefaler, at regeringen tager initiativ til, at der udformes en national handlingsplan for bedre it-færdigheder.

Samme budskab blev fornyligt lanceret af Computerwolds og Dansk IT's tænketank CIO Innovation Forum, der også pegede på behovet for en stærk indsats for at øge danskernes digitale kompetencer.

Rapporten fra Teknologisk Institut anbefaler ligeledes, at målet bliver, at to tredjedele af den voksne danske befolkning skal være it-superbrugere i 2012.

Alle danskeres it-færdigheder skal løftes, uanset alder og uanset hvilket færdighedsniveau den enkelte befinder sig på nu.

Dog skal der fokuseres særligt på de 35-60 årige, hvor man vil få mest ud af pengene, man bruger til at opkvalificere.

Endelig anbefales det, at der afsættes væsentlige offentlige midler til styrkede it-færdighederne, da de potentielle økonomiske gevinster for det danske samfund er store.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere