Webchamp 2007: Her er Danmarks bedste website

Webchamp 2007: Telmore gjorde rent bord ved Webchamp-prisuddelingen i København. Virksomheden vandt alle de kategorier, den var nomineret i, og i tilgift blev brand manager, Charlotte Munk Thalund, kåret som Årets Webchamp 2007.

København: Computerworld har netop kåret de bedste danske hjemmesider ved en konference på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København.

Her kunne Telmores brand manager, Charlotte Munk Thalund, lade sig hylde som den store vinder, da hun og hendes site vandt kategorien for både bedste e-handel og bedste dialog.

Som kronen på værket blev Telmore.dk også kåret som konkurrencens samlede vinder, og Charlotte Munk Thalund kan således bryste sig at titlen som Årets Webchamp 2007.

Kåringen af de femsejrherrer er sket på baggrund af en flertrinsraket, der tog sin start tilbage i september sidste år, hvor Computerworld indledte jagten på nettets danske mestre – Webchamp 2007 - i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds og IT-Universitetet.

Kandidaterne til Webchamp 2007 er indstillet af Computerworlds læsere, og er vurderet af mere end 1.000 danskere.

Seks dommere har stemt og afgjort vinderne af de fem kategorier samt konkurrencens overordnede sejrherrer.

Vinderne fordelte sig således:

Bedste Forståelighed: Netdoktor.dk
Netdoktor formår at formidle en imponerende mængde stof i en form, som kombinerer forståelighed med præcision og indsigt.

Bedste E-handel: Telmore.dk
Telmore formår at levere en e-handelsløsning, som i udpræget grad er skræddersyet til brugernes behov. Produktoplysninger og faktainformationer serveres i en overskuelig, præcis, hurtig og tillidsvækkende form, som altid er det minimale klik borte.

Bedste Produktpræsentation: Interflora.dk
Dommerpanelet finder, at Interflora formår at vise sine produkter frem i stedet for at beskrive dem. Produkt-illustrationerne fremstår med et æstetisk appellerende udtryk og brugerne kan på en enkel facon få en overbevisende og tillidsskabende repræsentation af lige netop det produkt, hun ønsker at købe.

Bedste Dialog: Telmore.dk
Dommerkomiteen finder, at Telmore formår at levere onlinetjenester lige præcis dér, hvor brugernes behov ligger. En række moderne fremadrettede funktioner, som for eksempel support i form af onlinechat, skaber rammerne for en velfungerende dialog på sitet. Telmores website er med andre ord et tidssvarende bud på brugerorientering og kontinuerlig udvikling

Bedste Navigation: DBA.dk
Og den brugerkontakt mener dommerpanelet slår igennem:
DBA.dk er blevet Danmarks Ebay.com. DBA.dk formår at levere alt det, som brugerne efterspørger. Navigationen er forbilledligt prioriteret og det rette fokus er lagt på det vigtigste: Indholdet.

Samlet vinder: Telmore.dk
Telmore leverer et skarpt site som formår at kapre kunder. Telmores site glimrer med sine e-handelsløsninger og fokuserer præcist på den nødvendige kundedialog. Ydermere står der en kompetent og moderne Webchamp bag, som formår at fokusere på de mest betydningsfulde ting, og som eksempelvis ofrer velanbragt tid på at opspore kundebehovene ved at lytte til den dialog, der udfolder sig mellem supportere og Telmores kunder.

Særvinder: MitKBH.dk
Mitkbh.dk er en imponerende og fremadrettet realisering af en lang række af de begreber, der er sammenfattet i Web 2.0. Brugerinvolvering og -inddragelse er sat i højsædet. Kombineret med en konsekvent og sikker anvendelse af Web 2.0-teknologier som mashups, tagclouds, rss og blogs er MitKBH et farvel til forældede envejskommunikerende megaportaler og et goddag til reel udnyttelse af potentialerne ved at tilbyde en platform for brugerstyret og genereret indhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis