Succes for online-københavnerguide

Webchamp 2007: Et nyskabende koncept har gjort hjemmesiden MitKBH.dk til en ny lysende stjerne på internethimmelen. Fem kammeraters arbejde med siden har ført til en nominering til Webchamp-konkurrencens særpris.

Hvem kender ikke følelsen, når man rent tilfældigt opdager, at byens bedste café faktisk ligger lige om hjørnet?

Det gør Morten Gade. Derfor besluttede han sammen med fire kammerater for at oprette websitet MitKBH.dk, der er en onlineguide til København, hvor brugerne anmelder og vurderer byens spisesteder, barer eller klubber.

Jo mere aktiv man er som bruger, desto mere får man retur, for jo flere anmeldelser man skriver, desto større er sandsynligheden for, at de steder, man senere får foreslået, falder i ens smag.

MitKBH.dk er nomineret til Computerworlds særpris i Webchampkonkurrencen, der kårer Danmarks bedste netsider og deres webmastere.

Siden er blandt andet nomineret på baggrund af det brede samarbejde i udviklingen, der har optimeret udbuddet af kompetencer, samt målet om bevidst at løse mangler og irritationer ved konkurrerende hjemmesider.

Webmasterne

Morten Gade udgør én ud af sidens fem bagmænd, som tilsammen udgør et team bestående af fem venner med forskellig faglighed, fra kommunikationsrådgiver, spillestedsleder, konsulent og designer til CTO.

Designmæssigt har siden hentet inspiration til features fra flere kendte sites, eksempelvis Flickrs tagcloud og Google Maps.

Men der er ikke tale om rene copy-paste handlinger.

Eksempelvis er der arbejdet bevidst med farvevalget for at udtrykke noget særlig københavnsk, og så skulle det være muligt at få oplyst, hvad der ligger lige i nærheden. En funktion bagmændende længe har savnet på aok.dk.

Fritidsfornøjelse

At sitet kører som en fritidsbeskæftigelse er i tråd med ambition og succeskriterier.

Ønsket har aldrig været at kunne leve af sitet, og ingen af de fem fyre ønsker at forlade deres nuværende job. Netop ved at holde det på et hoppyplan kan de bevare glæden og lysten.

Desuden er der endnu ikke dukket en model op, hvor der kan tjenes penge på sitet, uden at det ødelægger brugeroplevelsen eller gør det nødvendigt at gå på kompromis med form eller funktioner.

Fire hurtige spørgsmål

Computerworld har spurgt Morten Gade om, hvad han mener, er godt webdesign og hvilken hjemmeside, der er den personlige favorit.

"Hvad er den bedste feature ved MitKBH.dk?"

"Undet ét ville jeg sige brugerinddragelsen. Det er som sådan ikke en feature, men det at brugerne skaber indholdet, synes jeg er den største styrke.

Rent funktionalitetsmæssigt er den mest interessante feature, at vi arbejder videre med data.

Når brugerne lægger nogle anmeldelser ind, bliver der arbejdet videre med de data, som de giver os, så når man har vurderet cirka 20 steder, så begynder man at få forslag til andre steder, hvor man kan gå hen."

"Hvilken feature ville du gerne "stjæle" fra et andet site?"

"Det jeg mest kunne tænke mig, var, hvis vi kunne stjæle alle Craiglists brugere. Jeg tror, det ville køre for os, hvis vi havde 10 gange så mange brugere.

I udviklingen har vi været inspireret af en hel masse forskellige sites, så vi har plukket de idéer, vi synes er skægge allerede."

"Hvad er din favoritside på nettet?"

"Jeg har to. Den ene er del.icio.us, der ikke rigtig er en side, men mere en funktionalitet.

Den er helt fantatisk, fordi den både giver en umiddelbar funktionalitet, fordi jeg har adgang til mine bookmarks alle vegne.

Derudover bliver data beriget, så du får mulighed for at gå på tværs og blive inspireret af andre folk. Det er en slags intelligent søgning, fordi det er rigtige mennesker, der har siddet og vurderet siderne.

Det er både en bedre funktionaltet, end den der findes i ens browser, for man har adgang fra den ene og den anden computer, og den arbejder videre med dine data. Så man får både en imiddelbar gevinst og en gevinst på lidt længere sigt."

Den anden er pageflakes, der trækker feeds og alt muligt andet sammen, så jeg ikke behøver opsøge en hel masse sider."

"Hvad kan blive bedre ved MitKBH.dk?"

"Vi kunne også godt tænke os at skabe sammenhæng mellem dine oplevelser i dit virkelige liv og så dine oplevelser på MitKBH.dk.

Så man kan få anbefalinger på baggrund af hvem man mener, man har samme smag som, og hvor man bor henne i København."

Computerworld præsenterer i perioden op til Webchamp 2007 alle de nominerede websites i kategorierne Forståelighed, E-handel, Produktpræsentation, Dialog, Navigation og Særprisen.

Vinderne af Webchamp 2007 bliver kåret imorgen, tirsdag den 20. februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere