DR sender licens-trusselsbreve til 135.000 danskere

135.000 danske husstande modtager i dag en påmindelse om medielicensen. Brevet giver alle eventuelle sortseere fire uger til at indbetale de 1.075 kroner, som licensen koster halvårligt.

I dag dumper der et brev fra DR Licens- og Programservice ind ad 135.000 danskeres brevsprækker.

I brevet bliver husstanden spurgt om, hvorvidt den har et licenspligtigt apparat efter at medielicensen er blevet indført 1. januar 2007.

- Brevene kommer i forlængelse af DRs kampagne om den nye medielicens hen over julen og nytåret, og de går ud til alle, der ikke betaler licens i dag, lyder det i en pressemeddelelse fra DR Licens- og Programservice.

Eventuelle sortseere har fire uger fra modtagelsen af brevene til at melde sig.

Derefter vil DRs licensinspektører ifølge pressemeddelelsen tage rundt og inspicere, hvorvidt tv-forholdene er som man har angivet til DR.

99 procent har et licenspligtigt apparat

Og der kan måske være noget om DRs nysgerrighed.

For på trods af, at Gallup-undersøgelser har vist, at 99 procent af danske husstande har licenspligtige apparater, så er der stadig omkring syv til 10 procent, der ikke betaler licens.

Især blandt de 18 til 30-årige har grund til at kigge efter rudekuverter med det røde DR-logo. For der er 80.000 husstande ud af de 135.000, der bliver beboet af folk i denne aldersgruppe.

- Vi oplever, at en del er usikre på, hvilke apparater, der er omfattet af medielicensen. Derfor orienterer vi om det i brevene, ligesom vi beder folk revurdere deres situation og tage stilling til, om de skulle være blevet licenspligtige, efter at reglerne er blevet ændret, forklarer chef for DR Licens- og Programservice, Rikke Sloth i pressemeddelelsen.

Tv-licens ophæver medielicens

Den omstridte medielicens på 1.075 kroner skal betales halvårligt af alle, der har en computer, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller –tjenester, og som samtidigt har adgang til en internetforbindelse med en hastighed på 256 kilobit per sekund eller derover.

Det gælder også, hvis man har en computer med adgang til radiobølger eller tv-tuner.

Medielicensen er blevet voldsomt kritiseret for at være blandt andet teknologi-fjendtligt. Både it-branchen og Dansk Industri har kritiseret ordningen.

Samtidig har en tidligere undersøgelse udarbejdet af Computerworld påvist, at 72 procent af danskerne finder det forkert at opkræve licens for brug af en pc.

Hvis man i forvejen betaler for sit farve-tv vil man ikke blive berørt direkte af medielicensen eller DRs brevskriveri. Det skyldes, at farve-tv licensen automatisk bliver ændret til en medielicens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere