Artikel top billede

Musikindustrien vil tjene kassen på mobiltelefoner

3GSM 2007: Et af verdens største pladeselskaber, Warner Music Group, ser mobiltelefonen som den største salgskanal i fremtiden. Vi skal redefinere os selv, og det skal ske sammen med mobilindustrien, siger topchef Edgar Bronfman.

Barcelona: Da Madonna udgav sit seneste album, var det første, der blev sendt på markedet, ikke et stykke almindeligt musik, men derimod en ringetone.

Hvis det står til Edgar Bronfman, administrerende direktør i Warner Music Group, stopper den udvikling ikke med Madonna – den begynder.

- Vi er midt i et skifte - nøjagtig som mobilindustrien er. Vi skal redefinere musikoplevelsen, for der er så mange flere muligheder med musik på mobiltelefoner. Vi vil sælge musik, musikvideoer, interviews med kunstnerne, ringetoner, sms-toner og en masse andet, lyder det fra ham.

Han holdt i morges en længere tale til mobilmessen 3GSM i Barcelona, hvor den samlede mobilindustri tager hul på fremtiden i denne uge.

Den største salgskanal

Mobilindustrien får dog ikke lov til at spise hele kagen selv, for musikindustrien ser selvsagt også et pænt potentiale i at sælge musik til de tre milliarder mennesker, der vil eje en mobiltelefon ved udgangen af 2007.

- Jeg forudser, at musik på mobiltelefoner vil blive den største salgskanal i fremtiden, sagde Edgar Bronfman.

Han forklarede, at antallet af deciderede musiktelefoner stiger voldsomt, og at for eksempel 40 procent af de britiske mobiltelefoner i dag er musiktelefoner.

Det potentiale skal udnyttes af musikindustrien og mobilindustrien i fællesskab, mener Warner-direktøren, der repræsenter en lang række af de mest populære kunstnere i verden, blandt andet Red Hot Chili Peppers.

- Vi kan ændre måden, som folk får adgang til, deler og nyder deres musik på. Jeg ser frem til at samarbejde om det mål i de kommende måneder og år, sagde Edgar Bronfman.

Stadig lang vej

Warner Music Group har allerede i dag aftaler med en lang række mobiloperatører i, der tilsammen kan nå omkring 1,5 milliarder mobilbrugere.

Mike Salmi, direktør i MTV Digital Group, fortalte til konferencen i Barcelona, at MTV i dag kan nå en milliard mennesker via tv – men 1,5 milliarder via mobil-telefonerne, da man har aftaler med 80 forskellige operatører.

MTV ser ligesom Warner et kæmpe potentiale i at udnytte mobiltelefonen som platform til at levere tv, musik, spil og internettjenester, sagde Mike Salmi.

Men selv om man dermed allerede er i gang med at skabe det fundament, som fremtidens musikindustri skal bygges på, er der stadig en masse barrierer, der begrænser udviklingen.

- Kun otte procent af dem, der har en musiktelefon, bruger den også til at købe musik på. Det er for dyrt, for kompliceret og for langsomt, og det er vores opgave at ændre det. Vi skal ikke være alt for stolte af os selv endnu, for der er stadig lang vej, sagde Edgar Bronfman Junior fra Warner Music Group.

Elendige brugergrænseflader

Han pegede på, at brugergrænsefladerne på mobiltelefonerne er alt for ringe.

- Det gennemsnitlige musikindkøb over en mobiltelefon kræver 20 klik. Forestil jer hvor langt vi kunne nå, hvis det kun var tre klik og tog 10 sekunder, sagde Edgar Bronfman Junior.

iPhone er ifølge ham et godt eksempel på det niveau, som industrien skal op på i fremtiden.

- Allerede inden iPhone er kommet på markedet, er forbrugernes forventninger til brugerinterface og design hævet, sagde Edgar Bronfman Junior.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere