Artikel top billede

Google dømt for at stjæle avis-nyheder

Med trussel om dagbøder i millionklassen skal Google omgående ophøre med at citere belgiske aviser på Googles nyhedstjeneste, Google News. Afgørelsen kan få konsekvenser for søgemaskinernes indtog i nyhedsverdenen.

Google er blevet dømt for at have krænket belgiske avis-udgiveres ophavsret ved at publicere udgaver af avis-artikler på Googles egen nyhedsside.

Afgørelsen lægger sig på linie med en tidligere afgørelse fra en domstol i Bruxelles, hvor Google blev dømt til at fjerne alt indhold, der stammede fra Belgiens fransk- og tysksprogede aviser.

- Google er ikke undtaget fra copyright-lovgivningen, lød det i afgørelsens time fra den belgiske domstol.

Kan føre til flere sager

Afgørelsen kan blive et springbræt for andre lignende sagsanlæg og dermed indskrænke søgemaskinernes mulighed for at publicere copyright-beskyttet materiale på deres sites.

De pågældende belgiske aviser er repræsenteret ved organisationen Copiepresse, som har argumenteret med, at Google har haft indtjening på andres arbejde.

Google erklærer sig "skuffet" over afgørelsen og overvejer nu at anke den højere op i systemet.

- Det er vores opfattelse, at Google News helt igennem er lovlig, lyder det fra selskabet.

Bøde nedsat

Google peger på, at selskabet kun offentliggør en kort gengivelse af avis-historierne. Brugerne må klikke sig videre ind på den pågældende avis' egen hjemmeside for at læse den fulde artikel.

Domstolen nedsatte dog den tidligere afgørelses bøde.

Det betyder, at Google nu skal betale 117.000 kroner i dagbøder per dag, der går, uden at de pågældende artikler bliver fjernet. Tidligere hed det syv millioner kroner per dag.

Copiepresse har nu andre af de store søgemaskiner i kikkerten.

Organisationen har nemlig også klaget til Microsofts MSN-division og Yahoo over deres brug af avis-indhold. Indtil videre har klagerne dog ikke ført til deciderede sagsanlæg.

Microsoft meddeler, at selskabet nu vil fjerne alle links til belgiske aviser fremfor at blive involveret i en retssag.

EU-Kommissionen vil nu kigge nærmere på copyright-lovene i EU.

- Det er noget, som vi følger med stor interesse, lyder det fra Oliver Drewes, EU-talsmand i ophavsretlige spørgsmål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere