Gode udsigter for dmi.dk

Webchamp 2007: Vejrguderne fra DMI har med sin hjemmeside ramt rigtigt og har lavet en af nettets bedste sider.

Meteorologerne fra DMI formår at få budskabet ud via hjemmesiden dmi.dk.

Men faktisk er siden ikke deres eget værk, for DMI er statsejet og følger derfor statens anbefalinger for design af websites.

Derfor er grunddesignet købt andetsteds, og DMI har ud fra det grunddesign selv lavet navigationen.

Men det kan man nu også være stolt af.

DMI.dk er nemlig blevet nomineret i kategorien for nettets bedste navigation i Webchamp 2007-konkurrencen, der finder sin vinder den 20. februar ved en begivenhed på Radisson SAS-hotellet i København.

Webdesigneren

Manden med det endelige ansvar for dmi.dk er informationschef Bjarne Siewertsen, der har været ansat siden 2000, hvor han begyndte som webredaktør.

På uddannelsespapiret står der geolog, men baggrunden er journalistisk, og det har blandt andet bragt ham omkring Berlingske Tidende og den hedengangne CNN.dk, hvor Bjarne Siewertsen har arbejdet som både journalist og redaktionssekretær.

Designfilosofien er inspireret af Steve Krugs bog ’Don’t make me think’ og bygger på tankegangen om, at jo mindre besøgende skal tænke, når de besøger en side, jo mere kan de koncentrere sig om, hvad der er relevant.

Ellers kommer inspirationen til godt webdesign fra diskussioner i eksempelvis DONA (Danish Online News Organisation) og fra kurser inden for content-funktioner.

Fire hurtige spørgsmål

Computerworld har spurgt Bjarne Siewertsen om, hvad der er godt webdesign i hans øjne og hvilken hjemmeside, der er hans personlige favorit.

- Hvad er den bedste feature ved dmi.dk?

- Jeg er nødt til at dele den op, for jeg har to ting, jeg synes, der kører rigtig godt for os: Sproget og navigationen.

Vi er meget heldige med at vores område er så geografisk delt op, for det fordrer en nem navigation. Det fungerer godt, at vi er inddelt efter Danmark, Grønland, Færøerne og Verden.

Med henhold til vores tekster, så arbejder vi en del med sproget i de almindelige tekster, men i vores vejrudsigter, giver vi en ret kompliceret viden i et rimeligt kompliceret sprog.

Men vi får altid helt vildt meget ros for sproget, og det er simpelthen fordi vi har en kultur, hvor vi hver morgen står op og hører det her komplicerede vejrudsigtssprog, og derfor kender det.

- Hvilken feature ville du gerne ’stjæle’ fra et andet site?

- Jeg kunne godt tænke mig at udvikle den samme funktion, som nyhedssites har, hvor de automatisk knytter de seneste 10 artikler om samme emner til en artikel.

Det er en funktion, hvor vi ikke selv skal sidde og knytte sammenhænge i hånden, men hvor det sker automatisk.

- Hvad er din favoritside på nettet?

- Jeg bruger mest news.yahoo.com, men det jeg helst ville sige, er Google på grund af sin enkelthed.

Men min favoritside er nok news.yahoo.com, for jeg elsker at læse nyheder, og det er meget sjældent, at jeg ikke kan finde de nyheder, jeg gerne vil bruge. Desuden kan jeg godt lige opbygningen af det site.

- Hvad kan blive bedre ved dmi.dk?

- Vores største problem er farverne på vores vejrkort, og vi har det op at vende hele tiden.

Hvis du er farveblind kan det godt være svært at se kontrasterne, men vores problem er, at vi har så meget information, at det skal præsenteres grafisk.

Men vi har ikke fundet den magiske formel, der både tilfredsstiller farveprintere, sort/hvid-printere, almindeligt seende, farveblinde og så videre, og som samtidig præsenterer den datadybde, vi har.

Computerworld præsenterer i perioden op til Webchamp 2007 alle de nominerede websites i kategorierne Forståelighed, E-handel, Produktpræsentation, Dialog, Navigation og Særprisen.




IT-JOB

Erhvervshus Hovedstaden S/I

Er du vores nye Power BI Ninja?

Arbejdernes Landsbank

Cloud engineer

Thursday Consulting P/S

Technology - IT & Arkitektur Konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel