Joint venture går i flæsket på Dangaard-dominans

Et joint venture mellem it-distributøren Tech Data og Brightstar, der distribuerer blandt andet mobiltelefoner, går lige i flæsket på Dangaard Telecoms dominans på det europæiske marked.

Danske Dangaard Telecom får kam til sit hår, når Brightstar Europe går i aktion til marts som distributør af blandt andet mobiltelefoner på det europæiske og dermed også danske marked.

Selskabet Brightstar Europe er et joint venture, hvor halvdelen ejes af den Miami-baserede distributør Brightstar og den anden halvdel af en af verdens største it-distributører - Tech Data.

Begynder til marts

Brightstar Europe vil til marts begynde at distribuere mobiltelefoner og andre trådløse apparater til mobiloperatører, forhandlere, grossister og partnere på alle europæiske markeder fra sit hovedkvarter i England og fra 16 salgskontorer fordelt på det europæiske kontinent.

Selv om Brightstar går direkte efter Dangaard Telecoms hjemmemarked, er den nye konkurrent ikke noget, der holder Dangaards koncerndirektør vågen om natten.

- Brightstar er vokset op på det latinamerikanske marked, og der har de ingen erfaringer med den prækonfigurering, som vi lever af. Derfor er den nye udfordring ikke noget, som forstyrrer vores nattesøvn lige med det samme – selvom vi da selvfølgelig vil holde øje med dem, siger Dangaard Telecoms koncerndirektør Michaél Køehn Milland til crn.dk.

Om nogle uger

Alle kontraktlige forhold for det nye joint venture ventes at være på plads i løbet af nogle uger, og forretningen ventes som nævnt at være i omdrejninger til marts.

Tech Datas øverste chef Bob Dutkowsky siger til den amerikanske nyhedstjeneste crn.com, at beslutningen om at indgå i det her joint venture er helt i overensstemmelse med Tech Datas målsætning om at kaste sig over forretningsområder, der lægger sig naturligt op af kerneforretningen.

- Brightstar er blandt de førende, når det gælder markedet for trådløse apparater, mobiltelefoner og smartphones. De har den dybe forståelse og gode forhold til centrale spillere. Derudover har Brightstar den nødvendige tekniske kompetence og en gennemprøvet forretningsmodel, siger Bob Dutkowsky til crn.

Mangler mobil-forstand

Tech Data har ifølge direktøren ikke megen forstand på markedet for mobiltelefoner, men ser det som et hurtigt voksende og profitabelt marked.

- Vi behøvede en partner, der kunne komme med viden om markedet, mens Brightstar slet ikke er repræsenteret i Europe, så de behøver den logistiske muskel, som vi har med lagerfaciliteter og forsendelses-kompetence, siger Bob Dutkowsky til crn.

Han tilføjer, at Tech Datas nylige oprustning på lagersiden og implementering af virksomhedssystemet SAP gør selskabet til den helt rigtige makker for Brightstar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis