Microsoft går til kamp mod jpeg-formatet

Når Microsoft lancerer Vista imorgen tirsdag vil det nye operativ-system inkludere firmaets eget billedformat, der er blevet døbt HD Photo. Dermed er der lagt i kakkelovnen til en kamp mod jpeg-formatet.

Tema: I begyndelsen af 2006 begyndte Microsoft at promovere sin egen billedstandard, der dengang gik under navnet Windows Media Photo, men som i november blev omdøbt til HD Photo.

HD Photo er udviklet til at understøtte den højere opløsning på fladskærmene og giver i følge Microsoft flere detaljer, bedre farver og fylder kun omkring halvdelen af tilsvarende billeder i jpeg-formatet.

Virksomheden lægger da heller ikke skjul på, at ambitionerne med HD Photo er store.

- Vores mål er at gøre formatet til den standard, som brugerne anvender til de digitale billeder, siger Josh Weisberg, Microsoft-evangelist for digitale billeder til news.com.

Gode kort på hånden

Det er en tung kamp, som software-giganten har sat sig for at vinde, men Microsoft har tre stærke kort på hånden.

For det første er der indbygget understøttelse for HD Photo i Windows Vista, hvilket betyder, at kameraproducenterne kan forvente, at billedformatet understøttes af mange af fremtidens brugere.

For det andet har grafikgiganten Adobe, der står bag de mest indflydelsesrige billedbehandlingsprogrammer, valgt at understøtte formatet.

Selv om tidspunktet ikke har givet mulighed for at indbygge support i Adobes kommende CS3-version af Photoshop, arbejder Adobe på et indstiksprogram til både Windows og Mac, så billedformatet kan benyttes på begge platforme.

Samtidig har Microsoft sænket licensbarrieren for at få mere gang i udbredelsen.

Open source-software kan således understøtte HD Photo, selv om Microsoft har patent på teknologien. Firmaet har nemlig ikke ønsket at håndhæve patentet.

Hård kamp

En forbedret billed- og komprimeringskvalitet er dog ingen garanti for succes, hvilket formaterne jpeg 2000 og PNG er eksempler på. Disse to formater er aldrig for alvor slået igennem.

Jpeg er en industristandard, der har forskellige kvalitetsniveauer indbygget i arkitekturen, og derfor er formatet så populært blandt både producenter og brugere.

- Det gode ved HD Photo er, at det er designet specifikt til digital fotografering, og formatet kan udvikles i takt med, at brugernes krav bliver større, siger Adobes produktchef, Kevin Connor til News.com.

Der vil dog komme til at gå lang tid før HD Photo kommer på niveau med jpeg, hvis det nogensinde bliver tilfældet.

- Den største forhindring for succes kan blive brugernes tilfredshed med jpeg-formatet. Det er nemt at anvende og understøttes af alle programmer og på alle platforme, siger han.

Rå data til entusiasterne

Entusiasterne, der kræver høj kvalitet har desuden et alternativ, som kan blive meget svært at konkurrere mod.

RAW-formatet giver nemlig de rå data direkte fra kameraets billedsensor, med mulighed for redigering af centrale kamerafunktioner direkte på computeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere