Artikel top billede

Sådan ser Vista ud under motorhjelmen

Computerworld har set Microsofts nye Vista efter i sømmene. Det nye operativsystemet byder på markante sikkerhedsforbedringer, en lækker brugerflade, og bedre multimedieprogrammer.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.

Venter på Vista: Da Vista for mange år siden blev introduceret var visionerne store, hvilket resultatet på flere områder også bærer præg af.

Der er ikke tale om en den revolution, som den daværende leder i koncernen lagde op til, da forbedringerne mere ligner evolution en revolution.

Indholdet af installations-dvd’en er det samme på tværs af de forskellige varianter af Vista.

Det er nemlig licensnøglen, der bestemmer, hvilken version af operativsystemet, man låser op.

Man kan nu indlæse driverne fra en hvilken som helst lagerenhed som eksempelvis en USB-nøgle eller en ekstern harddisk.

Det er en mere elegant løsning, der specielt kommer brugere af RAID- eller SCSI-løsninger til gode.

Selve installationen af Vista er blevet meget enklere end i XP.

Mange dialogbokse

Ulempen ved XP er, at der skal tages stilling til mange dialogbokse gennem hele installationen.

I Vista er disse datafelter blevet fjernet eller placeret helt i starten af installationen. I praksis betyder det, at man kan forlade skærmen i den halve time som selve installationen tager.

Når installationen er færdig køres en række test af hardwaren, der har til formål at definere den opsætning, som passer til systemet.

Testen afgør blandt andet, om man kan benytte den nye 3-D-brugerflade.

Lækker brugerflade

Det første man stifter bekendtskab med i Microsofts nye styresystem er brugerfladen, der har fået en alvorlig overhaling.

Den er blevet meget lækker og behagelig at benytte, og på trods af forandringerne føler man sig stadig på hjemmebane.

En af de mest omtalte funktioner i Vista er den 3-D brugerflade, det er en helt ny måde at bladre mellem åbne vinduer på, kaldet Flip.

Vinduerne flyver hen over skærmen, og det ser ganske imponerende ud.

Funktionen har dog ingen reel nytteværdi, og så sluger den rigtig mange kræfter, der ellers kunne være benyttet til mere fornuftige formål.

Dialogboksene er blevet mere strømlinede og forsynet med en funktion, kaldet Aero, der gør det muligt at justere gennemsigtigheden, og det giver vinduerne et behageligt svævende udseende.

Fokus på søgning

Der er ingen tvivl om, at der har været fokus på en forbedret søgefunktion i Vista, og på dette område har Microsoft taget et kvantespring i forhold til tidligere versioner af Windows.

Vista er nemlig blevet et søgecentreret styresystem, hvor det kan betale sig at søge efter indhold på maskinen. Søgeydelsen er upåklagelig, og det er blevet muligt at benytte boolske-udtryk.

Herudover kan man gemme sine søgninger som smarte mapper, der automatisk opdateres så snart filer, der matcher søgekriterierne tilføjes eller slettes på harddisken.

Navigationen i dialogboksene er blevet ændret således, at man hele tiden kan følge den sti eller mappestruktur men arbejder i.

Funktionen er blevet til en ministifinder, hvor man med et enkelt klik kan komme til den ønskede destination, og ikke behøver at navigere gennem ti åbne vinduer for at nå til den ønskede adresse.

På skrivebordet kan man nu også placere små applikationer, kaldet gadgets, som hele tiden er aktive. En gadget kan eksempelvis være et RSS-feed, en kalender eller ur.

Sikkerheden er alfa og omega

Sikkerheden i Vista er et af de helt afgørende argumenter for at skifte til det nye operativsystem.

Den er nemlig blevet forbedret på flere væsentlige punkter. Microsoft har gjort de indbyggede sikkerhedsfunktioner mere overskuelige ved at placere alle relevante emner som eksempelvis brugerkonti, antivirusskjold og anti-spyware i samme menu.

Det betyder, at man ikke glemmer eller overser en eller flere sikkerhedselementer, når man definerer sikkerheden på maskinen.

Brugerkontoovervågning er flyttet til sikkerhedscentret, der ligeledes er blevet udvidet med anti-spyware programmet Windows Defender.

Defender beskytter mod spyware og andre former for uvelkommen kode, der ubemærket sniger sig ind på computerens harddisk.

Der beskyttes dog ikke mod virusangreb, så man er stadig nødt til at erhverve et tredjepartværkstøj til at modstå mod denne type trusler.

Den indbyggede firewall har ligeledes fået en overhaling og kan nu overvåge både udgående og indgående trafik fra eksempelvis spyware, orme eller andre uønskede programmer.

Beslutningen om, at Vistas firewall virker begge veje betyder, at man i langt højere grad end tidligere kan undvære en tredjeparts-firewall.

Netværksstyringen foregår via menuen Netværk og internet, og den er ligeledes et bevis på, at Microsoft har samlet de relevante funktioner under samme paraply.

Igen er det den råde tråd, der har skabt den væsentligste forbedring, og netværksstyringen er blevet langt mere detaljeret end i Windows XP.

Outlook Express er død

E-mail-klienten Outlook Express er afgået ved døden, og Microsoft har erstattet den gamle kending med et helt nyt postprogram, der hedder Windows Mail.

Programmet indeholder en længe savnet søgefunktion, hvor man kan søge i postmapperne uden at forlade programmet. Funktionen er i øvrigt også tilgængelig fra Vista. Man kan nemlig også søge i e-mails uden at åbne e-mail-klienten.

Windows Mail byder desuden på indbygget spam- og phishing-filter, og i forlængelse af mail-programmet er der også komme en kalenderfunktion, som både giver mulighed for at dele informationer via et websted eller lokalt på harddisken.

Læs om Vista i den trykte udgave af Computerworld. Læs blandt andet om værktøjer, brugerstyring samt mange flere detaljer om systemet.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur