SKAT binder medarbejdere i jobkartel-aftale

Med jobkartel-aftaler i en fire-årig rammeaftale med tre store it-leverandører hindrer SKAT sin medarbejdere i frit at skifte job. Skatteminister Kristian Jensen vil ikke kommentere sagen

KMD, CSC og IBM forhindrer deres medarbejdere i at få job hos SKAT. Omvendt forhindrer SKAT sine medarbejdere i at få job hos de tre it-giganter.

Virksomhederne underskrev nemlig i 2005 en rammeaftale med SKAT, der løber i fire år og som indeholder en såkaldt loyalitetsklausul.

Computerworld har fået aktindsigt i klausulen, der forbyder parterne aktivt at ansætte hinandens medarbejdere - hvad enten det er "direkte eller indirekte".

Rammer alle

Advokat Peter Lind Nielsen fra Bender Von Haller Dragsted med speciale i it-ret, mener klausulen er meget bred.

– Klausulen dækker meget, når man skriver "indirekte". For hvad er præcis en indirekte aktiv ansættelse?, spørger han.

Ifølge Peter Lind Nielsens vurdering, kan formuleringen dække over brugen af et headhunting-bureau eller at kollegaer ikke må få medarbejdere hos den anden virksomhed til at skifte job.

– Men hvis det betyder, at ansætte en person, der har søgt en opslået stilling, som det blev udlagt i sagen mellem WM-data og Neoprocess, så gælder det jo alle ansættelser, påpeger Peter Lind Nielsen.

Han mener derfor, at klausulen reelt rammer alle.

- Aftalen er så uklar, at jeg ville sige nej, hvis en virksomhed spurgte mig, om den skulle ansætte en medarbejder, der selv havde søgt en stilling, men som samtidig var dækket af aftalen, siger han.

SKAT afviser

SKAT afviser, at klausulen hindrer medarbejderne i at søge og få job hos rammeaftalens tre parter.

Ordet "aktivt" gør hele forskellen, lyder vurderingen.

– Den (red. klausulen) søger alene at forhindre aktiv ”hvervning” blandt en begrænset medarbejdergruppe hos rammeaftalens parter, siger kontorchef Søren Kjær Jensen fra SKAT.

Desuden meddeler kontorchefen, at SKAT slet ikke vil håndhæve klausulen.

- Hensigten med bestemmelsen er alene at sende et signal fra SKAT til SKAT’s leverandører om, at det ikke vil være velset at foretage ”cherry-picking” blandt medarbejdere i SKAT, som arbejder med systemmoderniseringens udviklingsfaser, lyder det fra Søren Kjær Jensen.

Ikke direkte oplyst

Medarbejderne hos SKAT er ikke blevet direkte oplyst om klausulen, men har dog haft adgang til rammeaftalen på et af SKATs interne drev.

– Nej, medarbejderne er ikke blevet direkte informeret, men vi anser også betingelsen i kontrakten som et ledelsesmæssigt forhold, siger kontorchef Søren Kjær Jensen fra SKAT.

Computerworld ville gerne have en kommentar fra skatteminister Kristian Jensens til loyalitetsklausulen, der løber 12 måneder efter rammeaftalen ophør i år 2009.

Men ministerens pressesekretær oplyser, at ministeren ingen kommentarer har og henviser til SKAT.

Loyalitetsklausul

Rammeaftalens §3 stk. 4

Ingen af parterne skal i nærværende Rammeaftales løbetid og i en periode på 12 måneder efter dens ophør, uanset årsag til sådant ophør, aktivt søge at hverve, såvel direkte som indirekte, sådanne medarbejdere hos den anden part, som har været involveret i arbejde under Rammeaftalen, herunder aftaler indgået under Rammeaftalen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere