CES 2007: Samsung har skrottet den traditionelle harddisk til fordel for flash-hukommelse i firmaets nye laptop.
Den er nemlig udrustet med et 32 gigabyte solid state drive (SSD) som kan erstatning for den mekaniske harddisk.
Der er flere fordele ved at benytte flash-hukommelse, der blandt andet er hurtigere, mere robust, bruger mindre strøm og fysisk mindre end harddisken.
Ifølge Samsung vil opstartstiden på den nye maskine således blive reduceret med 25 til 50 procent.
Læsehastigheden bliver på 53 megabyte per sekund eller cirka 300 gange hurtigere end med den mekaniske lagerenhed. Skrivehastigheden bliver på 28 megabyte per sekund, hvilket ligeledes er en markant forøgelse.
Lavt strømforbrug
En anden fordel ved flash-drevet er det ekstremt lave energiforbrug på kun 0,4 watt under aktiv brug mod typisk 1.0 watt for en normal harddisk.
Det giver længere batterilevetid i den bærbare.
Maskinen er blevet døbt Q1P SSD, og den er udrustet med en Pentium M 1.0 GHz processor, en gigabyte DDR2-ram, har en skærm på syv-tommer og vejer knap 800 gram.
Batterilevetiden er på tre timer.
Den lille og hurtige sag er allerede klar til det amerikanske marked, hvor den kommer til at koste knap 12.000 kroner.
Lanceringen af Vista forventes at sætte skub i markedet for flash-hukommelse, da programmet understøtter både flash-teknologi og den gode gammeldags harddisk.