Artikel top billede

Cyberspace har brug for flere bibliotekarer

Klumme: Vi skal have sendt nogle bibliotekarer ud i cyberspace. I internet-tiden er det ikke nok for bibliotekarerne at stille sig op i en støvet læsesal, hvis de skal tilbyde borgerne adgang til de informationer, der er nødvendige i dagens virkelighed.

Det er udfordrende tider for bibliotekerne.

Det er så vigtigt som nogensinde, at der findes en institution der kan hjælpe borgerne til at få adgang til information – men opgaven er unægteligt blevet kompliceret siden dengang “medier” var bøger i reoler.

Der er ingen tegn på, at det bliver nemmere fremover.

Bibliotekerne er under konstant pres for at genopfinde sig selv i takt med, at det, der er “medier”, forandrer sig grundlæggende.

Den nyeste udfordring er, at medierne i stigende grad bliver interaktive og to-vejs.

Et eksempel: Onlineuniverset Second Life har været en hel del i medierne på det seneste.

Med omkring en million “indbyggere” er Second Life forholdsvis småt sammenlignet med de MMOG’er (det står for Massively Multiplayer Online Games) som især i Korea og Kina kan have flere millioner mennesker logget på samtidig.

Ligner det virkelige liv

Everquest og World of Warcraft har været populære på disse kanter i flere år, men når Second Life er kommet sådan i vælten skyldes det blandt andet at Second Life i højere grad end andre universer har en meget tæt forbindelse mellem den virkelige, fysiske verden og det, der sker i Second Lifes digitale landskaber.

Der arrangeres jævnligt kulturelle begivenheder i Second Life. Man kan deltage i konferencer, forfattere læser op og diskuterer deres bøger, musikere giver koncerter, og der afholdes pressemøder og lanceres nye produkter.

Derfor virker det sandsynligt at en stigende del af vores kultur fremover vil udspille sig i digitale universer af en slags.

Det vil være dér, mange af de gode historier fortælles; dér de mest kreative designere slår deres folder; dér den nye musik, de nye billeder og de ny ideer spirer.

I nogle årtier har tv haft den dominerende rolle som det medie, der definerede den kulturelle dagsorden. Den rolle vil blive fordelt på flere medier fremover; Websites, blogs, Myspace, YouTube – og MMOG’er som Second Life og World of Warcraft.

De nye medier er interaktive

Brugerne – dem man normalt ville kalde “publikum” – kan blande sig.

I mange tilfælde er det brugerne, der skaber størstedelen af indholdet, medens medieselskabet sørger for en ramme og nogle grundlæggende regler, der kan få samspillet mellem brugerne til at fungere.

Interaktiviteten betyder også, at medierne i et vist omfang kun eksisterer i nuet.

Websider sammenstilles til lejligheden af data, som hentes frem baseret på brugerens ønsker, og på viden om hvad brugeren tidligere har vist sig interesseret i.

Når brugeren forlader siden, spredes komponenterne tilbage til de databaser de blev samlet fra.

Og det er så hér, bibliotekerne må komme på banen: Hvis de skal tilbyde borgerne adgang til de informationer, der er nødvendige i dagens virkelighed, så er det ikke nok at stille computere op på læsesalen.

Hvis man ikke færdes jævnligt inde i de universer, har man ikke en jordisk chance for at overskue hvad der foregår.

Få bibliotekarerne ud i cyberspace

Hvis bibliotekerne skal kunne hjælpe borgerne med at udnytte den stadig vigtigere viden og kultur, der genereres online, er der brug for bibliotekarer, der er udstationeret i cyberspace.

Når fremtidens medier er tovejs – ja, så bør fremtidens biblioteker også være det. De bør være steder, hvor man stiller udstyr til rådighed for at kunne producere og bidrage til samspillet i medierne.

Nok så vigtigt er det at hjælpe folk i gang med ytre sig og tage dem i hånden de første gange, de vover sig ud i de nye interaktive mediers muligheder.

Dét ville være en spændende og nyttig, fornyelse af bibliotekernes rolle.

Peter Hesseldahl, journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere