Første fabrik til produktion af plastic-chip på vej

Med knap 600 millioner kroner i ryggen går det britiske udviklingsselskab Plastic Logic i gang med at bygge verdens første fabrik til produktion af plastic-chip. Den nye teknologi kan revolutionere chip-industrien.

Det britiske udviklingsselskab Plastic Logic er med 600 millioner kroner fra en række investorer på vej til at bygge verdens første fabrik til produktion af computer-chip lavet af plastic, skriver Financial Times.

Dermed står chip-industrien til at løsrive sig fra sin afhængighed af det dyre og efterspurgte silicium, som i perioder har været svær at anskaffe i en ordentlig kvalitet for chip-producenterne.

Ifølge Financial Times vil den nye plastic-teknologi kunne nedbringe prisen for chip på verdensmarkedet med op til 90 procent.

Kan sprøjtes på

Samtidig rykker den dag nærmere, hvor produkter som eksempelvis konservesdåser og tøj bliver intelligent. Plastic-teknologien vil nemlig gøre det nemmere at indarbejde chip i andre produkter.

Det skyldes ikke mindst, at Plastic Logic arbejder på en metode, hvormed man kan sprøjte plastic-chippene direkte på eksempelvis tøj, fjernsyns-skærme, biler eller andet.

Den nye teknologi er udviklet på Cambridge Universitet i Storbritannien.

I bund og grund handler det om på en simpel og billig måde at opbygge lag af kredsløb på en slags plastic-substrater fremfor som i dag på silicium-plader.

Råmaterialet bliver plastic-plader på størrelse med et A4-ark, og plastic-substratet bliver polyethylene terephthalate, som også anvendes til drikke-flasker.

Gammel teknologi

Faktisk præsenterede Plastic Logic teknologien allerede i 2000, men først nu - hvor en meget stor industri er helt afhængig af silicium-chip - er der kommet yderligere skub i kommercialiseringen af teknologien.

Dermed er der kommet ekstra seriøsitet bag ideerne, der ellers hidtil har været anset som lige lovlig teoretiske.

De 600 millioner kroner kommer fra de amerikanske kapitalfonde Oak Investment og Tudor Investment.

Tidligere har Plastic Logic modtaget omkring 300 millioner kroner fra Intel og BASF, der er blandt selskabets hovedaktionærer.

Fabrikken kommer til at ligge i den tyske by Dresden, og det er planen, at fabrikken skal stå klar i udgangen af 2008 med en medarbejderstab på 140 mand.

Det er planen, at fabrikken fra 2009 årligt skal producere 2,2 millioner plastic-chip-plader.

Afstanden mellem kredsløbs-linierne på plastic-pladerne vil blive mellem fem og 10 mikrometer, hvilket er betydeligt mere end de nanometre, som silicium-chipsenes kredsløb opmåles i.

Ifølge Plastic Logic er man imidlertid langt med at udvikle plastic-chip med en kredsløbs-afstand på blot 60 nanometer.

Selskabet vurderer over for Financial Times, at der ikke vil gå lang tid, før det er muligt at producere plastic-chips med samme dimensioner som silicium-chippene.

Ifølge Plastic Logic er også konkurrerende sleksaber som Alcatel-Lucent, Philips, Hitachi, Samsung og AU Optronics i gang med at udvikle tilsvarende teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere