Ondsindet PowerPoint-præsentation i omløb

En ældre sårbarhed i Microsoft Office udnyttes igen via en ny julehilsen, som man bestemt ikke ønsker at modtage.

I øjeblikket florerer en ondsindet PowerPoint-præsentation, som forsøger at udnytte en kendt sårbarhed i det populære præsentationsprogram.

Filen hedder Christmas+Blessing-4.ppt, og den placerer en dropper, som udnytter en sårbarhed i Microsoft Office, der kan tillade fjernkørsel af kode.

Sårbarheden blev første gang offentliggjort i Microsofts sikkerhedsbulletin MS06-012, og den kan dateres tilbage til marts i år. Angrebet bider således kun på systemer, der ikke er forsvarligt opdateret.

Dropperen forbinder sig til flere websider, hvorfra den henter og kører adskillige komponenter.

Koden er skrevet i Microsoft Visual C++ 6.0 og pakket med flere PE-pakkere, oplyser sikkerhedsfirmaet CSIS.

Udnytter jul og nytår

Udover denne trussel har CSIS desuden rapporteret om flere typer malware, der forsøger at udnytte jule- og nytårs hilsner som lokkemad.

Et eksempel på det er en ny Stration-variant, som benytter højtiden i bestræbelsen på at indsamle zombie-maskiner.

Her bruges indhold som "Happy New Year" og "postcard" som lokkemad. Vedhæftet e-mailen er en downloader med filnavnet "postcard.zip". Hvis denne vedhæftning åbnes, hentes en ny Stration-variant.

Stration er i flere omgange blevet udsendt i store doser, og den rammer modtageren med en mail indeholdende en vedhæftet fil. Når filen aktiveres, installeres et program på modtagerens pc, som gør maskinen til vært for udsendelse af spam-beskeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere