Artikel top billede

Ny K-skatteordfører har jobkarteller i lasten

De konservatives ny-udnævnte skatteordfører og tidligere arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, har været med til at indgå hemmelige jobkartelaftaler. Nu støtter han ikke karteller længere.

De konservatives nye skatteordfører, 39-årige Jakob Axel Nielsen, har selv indgående kendskab til de jobkartel-aftaler, hvis massive udbredelse Computerworld har afdækket i den seneste tid.

Den nye skatteordfører - og tidligere arbejdsmarkedsordfører - har nemlig selv haft pennen i hånden i flere tilfælde, da han som advokat i Sonofon har været med til at indgå hemmelige jobkartel-aftaler.

Det gælder blandt andet, da han var med til at binde medarbejdere hos Sonofon og WM-Data til deres job, uden at medarbejderne vidste det.

– Jeg har selv indgået en aftale, da jeg var med til at outsource fra Sonofon til WM-data, erkender Jakob Axel Nielsen over for Computerworld.

- Var aftalen hemmelig for medarbejderne?

– Ja, det var en hemmelig aftale, lyder det fra Jakob Axel Nielsen.

Ikke stolt over aftalen

Han understreger, at han bestemt ikke billiger aftalerne, blot fordi han som advokat har været med til at udarbejde en.

Jakob Axel Nielsen vil ikke røbe flere detaljer om aftalen, der formodentlig blev indgået i tidsrummet mellem 2001 og 2005, hvor han arbejdede som advokat for Sonofon Holding.

Selv om Jakob Axel Nielsen selv førte pennen for Sonofon, opfordrer han i dag virksomheder til at lade være med at indgå de omstridte aftaler.

Det samme gælder det offentlige, hvor Computerworld har afsløret, at både Statsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har haft jobkartel-aftaler med deres underleverandører.

– Det er et dårligt signal, når noget, vi ikke kan lide, bruges inden for egne rækker, siger Jakob Axel Nielsen.

Sonofon: Ingen kommentar
I modsætning til Sonofon har WM-Data tidligere erkendt, at virksomheden har haft hele 300 jobkartel-aftaler med forskellige kunder og leverandører.

Sonofon vil dog ikke kommentere de jobkartel-aftaler, som Jakob Axel Nielsen har været med til at indgå.

- Vi kommenterer ikke konkrete kontrakter med leverandører eller kunder, lyder det fra pressechef Peter Glüsing fra Sonofon.

Og efterhånden er listen lang over de markante virksomheder som benytter aftalerne - eller tidligere har gjort det.

Listen tæller blandt andet A.P. Møller Mærsk, IBM, UNISYS, Fujitsu Services, SDC Udvikling, PA Consulting Group, Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kommuneforsikring og Skandinavisk Tobakskompagni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere