Nordic Computer splitter forretningen op

Brokervirksomheden Nordic Computer omdøber de indenlandske aktiviteter til Comitec og opretter en ny virksomhed, der med navnet Nordic Computer tager sig af den udenlandske forretning.

Den gamle nordjyske brokervirksomhed Nordic Computer har splittet virksomheden op i to.

- Det gamle Nordic Computer har vi døbt om til Comitec, og den del af virksomheden skal fremover tage sig af de indenlandske aktiviteter, fortæller Kristian Gustafson, økonomidirektør for såvel Comitec som Nordic Computer.

Fra 1. juli har selskabet oprettet et nyt selskab, der under navnet Nordic Computer varetager den hidtidige udenlandske brokeraktivitet.

Jeg siger det ikke

Økonomidirektøren vil ikke løfte sløret for, hvorfor det er det nyetablerede selskab, der fortsætter med det gamle navn, mens de oprindelige aktiviteter omdøbes og fortsætter i et andet selskab med et nyt navn.

Men ifølge Computerworlds oplysninger har skattevæsenet ofte en del at sige, når det gælder om at vælge, hvilken aktivitet der skal udskilles, og hvilken der mest fordelagtig at fortsætte med.

Comitecs netop aflagte regnskab omfatter Nordic Computers aktiviteter for regnskabsårets første ni måneder frem til 30. juni.

Vi har solgt et hus

Bruttofortjenesten er gået frem med seks millioner kroner, mens overskuddet er gået frem med mere end otte millioner.

- Vi har solgt en ejendom, som har indbragt omkring fem millioner kroner og derudover har vi haft god fremgang i især vores serviceforretning, siger Kristian Gustafson.

Konkurrenterne inden for serviceydelser er ifølge økonomidirektøren de andre store leverandører og også en spiller som ServiceGruppen.

Forventningerne til indeværende regnskabsår er fortsat fremgang i såvel omsætning som indtjening.

Første regnskabsår for det "nye" Nordic Computer afsluttes 30. september 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel