Artikel top billede

Microsoft-forsøg med åben videndeling i Vedbæk

Reportage: 30 it-virksomheder og 12 universitetsprojekter fra Øresundsregionen har været med til at diskutere teknologi og udveksle ideer ved et grænsebrydende arrangement i softwaregigantens udviklingscenter nord for København.

Udviklingsdirektør Niels Bo Theilgaard havde bogstavelig talt julelys i øjnene, da han torsdag lukkede et par hundrede repræsentanter for 30 it-virksomheder og 12 universitetsprojekter fra Øresundsregionen indenfor i Microsoft Development Center Copenhagen (MDCC) i Vedbæk.

Formålet med den såkaldte TechFest var at lade deltagerne vise hinanden deres sejeste teknologier og udveksle erfaringer på tværs af de grænser, der normalt findes i innovation fra teknologiske platforme over virksomhedsjura til landegrænser.

TechFesten fungerer efter princippet om, at man må give for at få.

Deltagerne blev placeret ved borde i et stort lokale.

Her havde de så mulighed for at gå rundt og snakke med hinanden, ligesom alle deltagerne havde mulighed for at holde korte præsentationer i tilstødende mødelokale.

Blær og ideudvikling

- Det er en blanding af blær og ideudvikling. Lidt ligesom når man i barndommen inviterede vennerne over for at vise sin hule eller sæbekasebil frem, siger Jesper Blak Møller, der er produktchef hos Configit Software, som arbejder med at skabe konfigurations-løsninger ved hjælp af avanceret matematik.

Til TechFesten havde deltagerne fra Configit medbragt deres standardværktøj, som gør det muligt at designe og afvikle konfigurationsløsninger baseret på data fra SAP-løsninger i Microsoft Outlook og Office.

Men TechFesten handlede ikke om at vise teknologi til Microsofts platforme.

Ved et andet bord i lokalet sad direktør Hampus Jakobsson fra Malmö-virksomheden tat, der er en forkortelse for The Astonishing Tribe.

Virksomheden udvikler den middelware, der afvikler brugergrænseflader på mobiltelefoner – blandt kunderne er Sony Ericsson og Samsung.

Men Hampus Jakobsson var i høj grad draget til København, fordi han synes Microsoft har et problem

- Microsoft er i den grad nødt til at gøre noget ved deres brugergrænseflade på den mobile platform, siger han. Det vil tat selvfølgelig gerne hjælpe dem med, og Microsoft er måske heller ikke helt uinteresseret. I hvert fald fik tat prisen MDCC User Experience 2006 Award ved den middag der sluttede den første udgave af MDCC TechFest.

Pris for minimalistisk design

Ved den lejlighed blev der uddelt yderligere to priser.

Microsoft Minimalistic Design 2006 Award gik til Array Technology for deres konfigurationsværktøj.

Og MDCC Cool Technology 2006 Award blev vundet af Cepa Mobility Aps for en mobil løsning til handicappede.

- Prisen for minimalistic design har jeg længe drømt om at stifte, fordi den rummer ånden af det udviklingsarbejde vi laver her i Vedbæk men som også foregår i hele regionen – at lave applikationer med så få kodeliner som muligt baseret på den mest effektive arkitektur, forklarer udviklingsdirektør Niels Bo Theilgaard fra Microsoft Development Center Copenhagen.

Som et af sine sidste projekter inden han forlader Microsoft i slutningen af december lykkedes det ham altså at gøre ikke bare prisen, men også drømmen om en TechFest til virkelighed.

Lukket fest

Inspirationen er hentet fra Microsofts forskningsafdeling, der hvert år holder en TechFest i Microsofts hovedkvarter.

Men det er en lukket fest for at fremme ideudviklingen på tværs af koncernen.

- Vi ville gerne lave en ekstern TechFest, hvor vi dels udnytter at MDCC er det store udviklingscenter i Øresundsregionen og derfor tager initiativ og lægger hus til at skabe en ideudveksling, hvor teknologien er i fokus i stedet for forretningen – bare en enkelt dag, siger Niels Bo Theilgaard.

Han erkender, at det nok er en særlig dansk måske Norderuopæisk tankegang, at ville åbne for ideudveksling på den måde. Microsoft-hovedkvarteret i Redmond kunne han i hvert fald ikke forestille sig stå for sådan et arrangement lige nu.

- Men min chef er meget åben overfor tankegangen. Måske kan vi lære dem noget, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere