Russisk underskrift kan dræbe Allofmp3.com

Rusland har underskrevet en hensigtserklæring, hvor de forpligter sig til at forfølge personer og virksomheder, der krænker ophavsretten. Erklæringen er et led i WTO-forhandlingerne og kan blive dødsstødet til det russiske musiksted Allofmp3.com.

Allofmp3.com har udsigt til at blive lukket i Rusland.

Rusland arbejder hårdt på at komme med i World Trade Organisation (WTO), men kravene fra den vestlige verden er store.

Blandt andet kræves det, at Rusland skal bringe orden i landets problemer med piratprodukter, der distribueres både på gaden og på internettet.

Derfor underskrev Rusland i forbindelse med forrige uges APEC-topmøde i Vietnam en erklæring, som forpligter landet til at arbejde for at gennemføre en ny ophavsretlig lovgivning.

Hensigten er, at denne ny lovgivning får gjort op med de problemer, som landet har med distribution af piratkopierede produkter inden for både cd’er, dvd’er, medicinalvarer og digitale produkter, som sælges via internettet.

Allofmp3 på tale

USA og Rusland blev blandt andet enige om, at websteder, der tillader ulovlig distribution af musik og tilsvarende ophavsretligt beskyttet materiale, skal lukkes

I dokumentet nævnes det russiske musiksite Allofmp3.com ved navn, som eksempel på et websted, der overtræder ophavsretten ved at distribuere musik uden at have de nødvendige rettigheder.

Målet for Rusland er at etablere en lovgivning inden for ophavsret, der matcher den lovgivning, man kender fra den vestlige verden.

Lovgivning på vej

Ifølge aftalen mellem USA og Rusland vil Rusland således arbejde for, inden den 1. juni 2007, at få vedtaget en lovgivning, der fratager lokale rettighedsorganisationer at fungere på vegne af rettighedshavere uden det nødvendige samtykke.

Sidstnævnte vil således også fjerne de muligheder, som organisationen ROMS har for at fungere på vegne af rettighedshaverne, med mindre de eksplicit har givet lov til det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere