10 nye it-uddannelser på vej

De danske universiteter går aktivt ind i kampen for flere it-uddannede. Hele 10 ansøgninger om nye it-uddannelser behandles for tiden i Videnskabsministeriet.

10 nye it-uddannelser på universiteterne kan være kuren mod de dalende ansøgertal på it-uddannelserne.

Det mener IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, som håber, at flere uddannelser, som kombinerer it med andre fag vil tiltrække flere unge.

- Det er en af de veje vi arbejder, for mange unge mener, at it er for kedeligt alene, siger Jakob Lyngsø.

For tiden behandler Videnskabsministeriet 10 ansøgninger, blandt andet om kombinations-uddannelser. Ansøgerne får svar inden jul.

10 studier

Det drejer sig om fire kandidatuddannelser på Københavns Universitet: It og logistik, it og kognition, it og sundhedsinformatik og eScience.

Århus Universitet har ansøgt om at lave en bacheloruddannelse i digital design og kommunikation samt en bachelor i IT.

Aalborg Universitet har søgt om at oprette en bachelor i it og to kandidatuddannelser. Den ene i bæredygtig it-udvikling og den anden i International Business IT.

Roskilde Universitetscenter har søgt om at oprette et kombinationsfag i informatik.

Ansøgningerne kommer, efter traditionelle it-uddannelser, som datalogi, har oplevet lave ansøgertal.

I går ramte krisen også det kun tre år gamle IT-Universitet i Ørestaden. IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, fortæller, at IT-Branchen tror på det paradoksale projekt med at udbyde nye uddannelser, samtidig med at ansøger tallene falder til de traditionelle it-uddannelser.

- Vi tror på det, og der er flere ting, som tyder på, at det virker, men vi har ikke bevist det endnu, siger Jakob Lyngsø.

Krisen total

Uddannelseskrisen i den danske it-sektor blev understreget af at klassens duks, IT-Universitetet, nu også er ramt af et fald i ansøgere.

Faldet i ITU's ansøgertal til forårssemesteret fordeler sig over alle universitetets fem linjer, dog med det mest markante fald på multimedia og spil-linjen, som kun har fået 16 ansøgere i efteråret sammenholdt med 58 i foråret.

IT-Universitetet har hidtil holdt sig fri af de dalende ansøgertal til it-uddannelserne generelt.

- Det er ret så katastrofalt, at så få søger ind på vores område, siger Jakob Lyngsø, der mener, at problemet stikker dybere end blot usikkerhed i forbindelse med universitetsfusionen.

- Vi har ikke formået at gøre os interessante nok, siger Jakob Lyngsø. IT-Branchen satser desuden på at bedre information og det nye tiltag It-natten vil være med til at hæve interessen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere