Acer truer Lenovos tredjeplads

Den taiwanske pc-producent Acer vokser eksplosivt og er godt på vej til at spurte forbi Lenovo for at indtage positionen som verdens tredjestørste pc-producent efter Dell og HP.

Computerproducenten Acer har ikke det samme stærke varemærke som de amerikanske konkurrenter Dell og HP, men den taiwanske tiger har en trumf i ærmet: Eksplosiv vækst.

Ifølge Wall Street Journal rager Acer markedsandele til sig med stor hast og sidder i øjeblikket på 5,9 procent af verdensmarkedet for pc’er.

Overhaler Lenovo

Mange analytikere vurderer, at Acer inden udgangen af 2007 spurter forbi kinesiske Lenovo, der i øjeblikket har en andel af pc-verdensmarkedet på 7,5 procent, og dermed bliver verdens tredjestørste pc-producent efter Dell og HP.

Acers bemærkelsesværdige fremgang kommer godt fem år efter, at selskabet satte gang i en omfattende restrukturering.

I årets andet kvartal voksede antallet af pc’er, der forlod Acers fabrikker med 22 procent, hvor markedsvæksten ifølge Wall Street Journal ikke var højere en 8,2 procent.

Ild i r....

I tredje kvartal lå Acers vækstrate på 33,4 procent sammenlignet med Lenovos 10,1 procent, HP’s 15,4 og Dells 3,6 procent.

- Acer har ild i r…, siger Bryan Ma, direktør hos analysehuset IDC til Wall Street Journal.

Acer blev etableret i 1976 og levede et stille liv i mere end et tiår, hvor selskabet producerede pc’er for blandt andre IBM, Fujitsu og Toshiba.

Først i de tidlige halvfemsere forsøgte Acer at markedsføre sig selv som et verdensomspændende varemærke og blev dermed et af de første computerfirmaer uden for Japan, der opnåede international opmærksomhed.

Udover computere producerer Acer også GPS-enheder, fladskærme og PDA'er (personal digital assistants).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere