Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, og Danmarks største it-virksomhed, IBM Danmark, stavnsbinder deres ansatte via den hidtil største kendte jobkartel-aftale i Danmark, der hindrer de to selskabers medarbejdere i at få job hos den anden part.
Aftalen er hemmelig for medarbejderne, der ikke ved, at de er stavnsbundet.
Dermed stiller to af Danmarks største selskaber sig op i rækken af markante firmaer og organisationer, der har hindret medarbejdere i at skifte job.
Rækken tæller blandt andre Folketinget, fagforeningerne IDA og DJØF, Fujitsu Service, SDC Udvikling, Kommuneforsikring og Skandinavisk Tobakskompani.
Trimning af Mærsk Data
Computer-world er kommet i besiddelse af aftalen, der oprindeligt blev indgået mellem A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Data i maj 2004, da forhand-lingerne om et frasalg af Mærsk Data til IBM var ved at falde på plads og A.P. Møller - Mærsk ønskede at gøre Mærsk Data mere attraktivt over for bejleren.
Da salget faldt på plads 17. august 2004, overtog den nye Mærsk Data-ejer, IBM, de juridiske forpligtelser i aftalen.
En af forpligtigelserne var en såkaldt non-solicitationsklausul, der forbyder virksomhederne på nogen måde at ansætte hinandens medarbejdere i to år.
Perioden på to år udløb i foråret 2006, men Computerworld erfarer fra to af hinanden uafhængige interne kilder fra selskaberne, at aftalen er blevet yderligere forlænget, så den fortsat binder medarbejderne i dag.
Computerworld har været i kontakt med en betroet medarbejder, der fornylig løb panden mod muren, da han ønskede at skifte job mellem de to selskaber.
Begrundelsen han fik, var netop, at den pågældende aftale var blevet forlænget.
Af frygt for sine fremtidige jobmuligheder ønsker kilden ikke at stå frem, men hans identitet er kendt af Computerworld.
Hans problemer med at skifte job findes i netop non-solicitationsklausulen.
Kan ikke rekruttere
- Klausulen betyder, at man ikke på nogen måde må forsøge at rekruttere eller ansætte medarbejdere hos den anden part eller den anden virksomhed, siger professor i erhvervsret på Handelshøjskolen i Århus, Ole Hasselbalch, som har læst den pågældende del af aftalen igennem.
Det er uklart, hvor mange af A.P. Møller - Mærsk og IBM´s tilsammen 440.000 ansatte verden over, der er omfattet af aftalen.
Men det er sandsynligt, at flere tusinde medarbejdere, der var direkte involveret i overdragelsen af Mærsk Data til IBM, var underlagt klausulens bestemmelser.
Ole Hasselbalch vurderer, at aftalen kan dække hele A.P. Møller - Mærsk Gruppen, der omfatter Mærsk Olie & Gas, Dansk Supermarked, Rosti, Maersk Linerederiet med flere.
– Det er svært at sige, om aftalen dækker alle aktiviteter hos A.P. Møller - Mærsk Gruppen, men den går meget vidt. Umiddelbart ser den ud til under visse omstændigheder også at dække andet end it-arbejde, siger Ole Hasselbalch.
Indføjet i rammeaftale
Den gigantiske jobkartel-aftale er indføjet i den rammeaftale, der regulerer langt størstedelen af det arbejde, som IBM udfører for hele A.P. Møller - Mærsk Gruppen.
Et uddrag af non-solicitationsklausulen lyder: ”no APM-M Group Entity and no MD Group Entity may solicit, offer employment to or use the services of any employee of the other Party or its Group Entities”.
Det er en meget bred formuleing, vurderer professor Ole Hasselbalch. Det betyder, at hovedformålet efter hans vurdering alene er at hindre medarbejderne i at skifte job på grund af virksomhedernes frygt for at overtræde aftalen.
– Den part, der er bundet af denne klausul, kan meget let klynges op på, at han har gjort et eller andet forkert, hvis han så meget som rører ved dem, der har tilknytning til hans medkontrahent, siger Ole Hasselbalch.
Aftaler er bevidst uklare
Den holdning deles af Hanne Lykke Jespersen, leder af den juridiske afdeling i fagforbundet Prosa.
Hun mener, at virksomhederne bevidst bruger selve uklarheden om hvem aftalen reelt omfatter, når de indgår i jobkartel-aftalerne.
– Klausulerne formuleres bevidst så uklart, at de potentielt kan omfatte alle medarbejdere. På den måde bliver virksomhederne nervøse over, hvem de må eller ikke må ansætte fra virksomheden, og derfor undlader de helt at ansætte nogen fra den anden virksomhed. Det er nemlig ikke det værd i forhold til en potentiel retssag, siger hun.
Ikke første gang for IBM
IBM har tidligere erkendt at have mange jobkartel-aftaler med selskabets underleverandører - aftaler, som IBM har bedyret ligeledes stammer fra opkøbet af Mærsk Data.
Disse kontrakter er nu ifølge Computerworlds oplysninger under genforhandling.
A.P. Møller - Mærsk har ingen kommentarer til Computerworlds oplysninger, men henviser til, at Mærsk Data ikke længere hører under gruppen.
- Mærsk Data er solgt til IBM. Så IBM må jo oplyse, om de har sådan en aftale eller overtaget den, siger informations-chef, Jette Clausen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nedsatte fornylig efter politisk pres et udvalg, der inden 1. april 2007 skal kulegrave omfanget af de hemmelige job-kartelaftaler.
Læs mere om sagen fredag på Computerworld.dk samt i den trykte udgave af Computerworld.