Danmark væbner sig til IPv6-indsats

En arbejdsgruppe i IT- og Telestyrelsen afdækker i øjeblikket fordele og ulemper ved en central IPv6-indsats. Beslutningsoplægget ligger klar ved årsskiftet.

En arbejdsgruppe i IT- og Telestyrelsen vurderer i øjeblikket fordele og ulemper ved en fælles dansk IPv6-indsats.

IPv6 er afløseren til den nuværende IPv4-protokol, og indtil nu har den danske indsats på området ligget stille, men det kan være slut ved årsskiftet, hvor en arbejdsgruppe er klar med en stribe anbefalinger.

– Vi skal afklare, om det kan være en fordel for eksempel af anbefale en fælles dansk strategi, siger Kenneth Kruuse, der står i spidsen for arbejdsgruppen, der ser på potentielle muligheder i en dansk IPv6-indsats.

Han fortæller, at IPv6 langt overvejende kommer af sig selv. Derfor skal man overveje, om det kan være en strategi at komme tidligt på banen i Danmark.

- Eller vil det være mere fornuftigt at vente, til udviklingen alligevel rammer Danmark, spørger Kenneth Kruuse.

Kina langt fremme

Kina er et af de lande, der allerede har taget den nye protokol til sig.

Ved OL i Beijing 2008 forventer den folkerige nation at sætte strøm til IPv6-nettet.

I andre lande foregår IPv6-indsatsen i mere begrænset omfang.

– I USA har man samlet koordinerings-aktiviteterne under et ministerium i Office of Management and Budget, som har formuleret en IPv6-implementeringskøreplan. Dermed kan en virksomhed eller organisation selv tjekke af, hvor de er i processen, og hvad de skal gøre i det videre forløb. Det kunne være noget i den stil, man vælger at gøre i Danmark, forklarer Kenneth Kruuse fra IT- og Telestyrelsen.

Han fortæller, at den amerikanske strategi hovedsageligt retter sig mod det offentlige.

Forhåbningen er, at det smitter af på den private sektor, fortæller han.

Europæisk indsats

Også på europæisk plan arbejdes der med IPv6.

Det foregår i et regi hos European IPv6 Taskforce.

Og der er brug for en fælles europæisk indsats, mener EU-kommissær for informationssamfundet og medieforhold, Viviane Reding.

– Jeg vil gerne fremme, at den private sektor går i denne retning. Nogle europæiske lande er allerede meget langt fremme med IPv6, eksempelvis Frankrig. Derfor er det vigtigt, at Europa bruger sine muligheder for fælles forskning på området, mener hun.

Grunden til at det netop er Kina, der holder fanerne højt i netop den globale IPv6-indsats, hænger sammen med en af fordelene ved IPv6 – muligheden for utallige nye adresser, der på den gamle standard er ved at blive en mangelvare.

Adresserummet i IPv4 består nemlig af 32-bit, mens adresserummet i IPv6-standarden består af 128-bit. Dermed stiger antallet af mulige adresser voldsomt. I teorien er det muligt at forsyne eksempelvis alle lygtepæle eller kaffemaskiner med en unik ip-adresse.

Strategiske muligheder med IPv6

Men i Danmark har vi ikke det samme pres på ip-adresser som i Kina, fortæller Kenneth Kruuse.

Derfor handler det mere om at vurdere de strategiske og markedsmæssige muligheder i IPv6:

– Debatten indeholder et strategisk perspektiv, som handler om, hvor lang fremme i skoene Danmark ønsker at være i forhold til nye markedsområder eksempelvis i form af tjenester, der gør brug af IPv6. Det kunne for eksempel være IP-telefoni, mobilitet, IPTV, prioritering af trafik og dermed eksempelvis graduering af prisniveauer for forskellige typer trafik, siger han.

Muligvis nye markedsmulighede

Det er nemlig muligt, fordi man med IPv6 vil være bedre i stand til at prioritere pakkerne.

Eksempelvis vil mobiliteten kunne styrkes gevaldigt, og han nævner nogle markedsmuligheder:

– Man kan forestille sig, at danske virksomheder udvikler løsninger, der kommunikere direkte med netværket i hjemmet – og dermed skabe kontakt med køleskabet, videooptageren eller pc’en. Også i forbindelse med mobilt tv vil der være nye perspektiver med IPv6, fordi det giver bedre muligheder for glidende overgange mellem forskellige netværk, forklarer Kenneth Kruuse.

Debatten om en fremtidig fælles indsats drejer sig ikke om enten eller, for IPv4-protokollen kan nemlig sagtens fungere sammen med IPv6.

Se seks bud på, hvordan du kan forberede din virksomhed til IPv6 i det seneste nummer af magasinet CIO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere