Finanstilsynet skeptisk overfor digital signatur

Finanstilsynet mener øjensynligt stadig ikke, at den digitale signatur er tilstrækkelig sikker, når man skal skifte bank. Vejledning er på vej.

Hvis du vil oprette en konto, så er den digitale signatur ikke tilstrækkelig sikker som legitimation.

Ifølge epn.dk er det konklusionen i den vejledning, som det statslige Finanstilsynet er på vej med. En digital signatur er simpelthen ikke bevis nok for, at det er den rette person, der sidder bag skærmen.

Vejledningen er en beskrivelse af, hvordan bankerne skal fortolke reglerne i hvidvaskningsloven, der blev vedtaget i kølvandet på EU's direktiver mod terrorisme.

Finanstilsynet oplyser, at vejledningen udkommer om et par dage, men vil ikke kommentere, om epn.dk's oplysninger er korrekte.

Kan bruges til skat

Reglerne træder i kraft i januar, og blandt andet Skandiabanken har derfor været utilfreds med, at vejledningen ikke er blevet udsendt.

Skandiabanken vil dog gerne bruge den digitale signatur og håber derfor ikke, at den bliver underkendt.

– Videnskabsministeriet har valgt en sikkerhedsløsning, hvor man kan se sin sygejournal og sine skattemæssige oplysninger. Det er problematisk, at en styrelse under Erhvervsministeriet så kan underkende den sikkerhedsmæssigt. Og det undrer mig, siger Henrik Vad, administrerende direktør for Skandiabanken.

Arbejder på en løsning

Videnskabsminister Helge Sander håber også, at den digitale signatur vil kunne bruges i fremtiden, siger han til epn.dk.

– Signaturen skulle gerne være så sikker, at der ikke var problemer. Derfor prøver IT- og Telestyrelsen og Finanstilsynet at finde ud af, hvordan vi kan styrke den digitale signatur med flere personoplysninger. Vi vil prøve at finde en løsning, hvor man som i dag kan bestille signaturen elektronisk. Hvis man skal møde frem for at få den, frygter jeg, det vil bremse udbredelsen, siger Helge Sander til epn.dk.

Vicedirektør i Finanstilsynet, Peter Sylvest Larsen, antyder da også, at man arbejder på en løsning.

– Vi finder forhåbentlig en løsning. Det går jeg ud fra, siger han.

I mellemtiden har også pengeinstitutternes interesseorganisation, Finansrådet, udsendt en vejledning, hvor rådet anbefaler dets medlemmer ikke at bruge digital signatur.

Finansrådet oplyser, at den pågældende vejledning bygger på tidligere udmeldinger fra Finanstilsynet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere