Mytteri på teleindustriens flagskib

Europas største teleselskab har ladet topchef Kai-Uwe Ricke gå planken ud. Men selskabets – og teleindustriens - grundlæggende problemer forsvinder ikke bare ved at smide kaptajnen over bord.

ComputerViews: Med en omsætning på 420 milliarder kroner og en kvart million medarbejdere i 50 lande er Deutsche Telekom, eller DT, europæisk telekommunikations ubestridte flagskib.

Det betyder også, at selskabet lider af stort set alle industriens mange skavanker.

Det har ondt i indtjeningen, fordi fastnetforretningen er under pres fra IP-baserede konkurrenter, mobilvæksten er også i aftagende i takt med at markedet mættes, og så har Deutsche Telekom fortsat dobbelt så mange medarbejdere som for eksempel dets britiske konkurrent British Telecom.

Ikke den store overraskelse

Præcis hvor ondt det egentlig gør, er blevet en lille smule tydeligere med fyringen af Kai-Uwe Ricke, DT's 45-årige topchef, som senere i dag forventes erstattet af Rene Obermann, der hidtil har stået i spidsen for mobildivisionen T-Mobile.

At Ricke fik sparket er ikke i sig selv nogen stor overraskelse - rygterne om et muligt chefskifte i Bonn har cirkuleret i månedsvis – men omstændighederne, hvorunder det er sket, har været nok så dramatiske.

Et skuffende kvartalsregnskab i sidste uge synes at have udløst åbent mytteri blandt DT's aktionærer, der henover weekenden tog direkte kontrol over kommando-broen.

Nu forlader Ricke skuden tilsyneladende lige så upopulær hos alt og alle som hans forgænger Ron Sommer, der i sommeren 2002 blev tvunget ud efter milliardinvesteringer i global ekspansion og dyre europæiske 3G licenser.

Vil næste levende billede, Rene Obermann - med det interne tilnavn ’bulldozer’ - få en bedre skæbne?

Presset er kolossalt

Det er højest usikkert af mindst to grunde.

For det første er teleindustriens traditionelle forretningsmodeller under et kolossalt pres.

Det vil kræve vidtrækkende omstruktureringer – inklusive markante nedskæringer i medarbejderstaben – at tilpasse DTs omkostninger til et i bedste fald stagnerende indtægtsgrundlag.

Og her støder selskabets andet alvorlige problem så til.

For Deutsche Telekom lider – i modsætning til for eksempel de nordiske teleselskaber – under åben strid blandt aktionærerne.

Selv om storaktionærerne er blevet enige om at kølhale Ricke, så er de nemlig uenige om næsten alt andet.

Mere og mindre af det hele

Fagforeningerne vil have færre afskedigelser og mindre outsourcing. Kapitalfonden Blackstone vil derimod gerne have flere afskedigelser og mere outsourcing.

Den tyske regering, der kontrollerer en tredjedel af selskabet, er oven i købet uenig med sig selv: På den ene side vil den have øget afkast af sin investering, på den anden side vil den undgå massefyringer.

Hvis denne grundlæggende konflikt ikke løses kan DT's nye chef hurtigt komme ud i lige så høj søgang som den, der kostede Ricke jobbet.

ComputerViews er en ny analyseform herhjemme. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Hvis du har forslag eller kommentarer til emner, som du mener, at ComputerViews bør tage op til kritisk behandling, så send os en e-mail på computerviews@cw.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere