E-Boks tvunget i knæ af syg agent

En syg SQL-agent tvang mandag aften og tirsdag morgen e-Boks i knæ. En lille million var uden adgang til vigtige papirer.

Op mod en million kunder var mandag aften og tirsdag morgen ude af stand til at komme i nærheden af de vigtige papirer som de har opbevaret hos firmaet e-boks, der fungerer som en digital bunke rudekuverter for mange danskere.

Fejlen betød, at brugerne af systemet ikke kunne logge på i en lille times tid mandag aften og i et par kortere perioder tirsdag morgen.

Men fejlen udgjorde ikke nogen sikkerhedsrisiko. Alle data og oplysninger var uden for fare, fortæller Henrik Andersen, administrerende direktør hos e-Boks.

En del af Computerworlds læsere har i løbet af det sidste døgn tippet, at e-Boks’ problemer var relateret til gårsdagens KMD-fadæse, der sendte storkunden SKAT i sort på præmieredagen for danskernes forskudsopgørelse.

Men Henrik Andersen afviser, at gårdsdagens KMD-kaos var årsag til e-Boks problemer i aftes og i morges.

- Vi er rigeligt i stand til at skabe vores egne problemer, griner Henrik Andersen.

Fejl i SQL-agent

Problemet skyldes nemlig en fejl i en SQL-agent på en maskine der håndterer præsentation og logning af brugernes aktiviteter på e-Boks.

Normalt skal agenten slette sig selv efter 20 minutter, men det skete ikke, og så løber det såkaldte cluster fuldt, fortæller Henrik Andersen.

Fejlen er nu fundet, men er stadig ikke rettet.

I øjeblikket løser e-Boks problemet ved at en database-ekspert manuelt udfører det sletnings-arbejde, som den defekte agent normalt varetager.

- Det er en temmelig banal og simpel fejl. Men en syg maskine kan man ikke gøre ret meget ved, men vi tager den ud i nat, mens der er færrest brugere, siger Henrik Andersen.

I øjeblikket ser det ud til at e-Boks slipper for at lave et såkaldt servicevindue, som betyder, at hele systemet bliver gjort utilgængeligt i eksempelvis et par timer, mens maskiner eller software skiftes ud, opdateres eller genstartes.

Fejlretning i nat

Alligevel foregår fejlretningen af maskinen i nat.

Det sker ifølge direktøren for at undgå at bryde ind i dagsproduktionen.

- Vi kan jo ikke bare tænde og slukke som det passer os. Der er jo ingen grund til at eksperimentere, mens vi har 3.000 mennesker på i timen, siger Henrik Andersen.

Ifølge direktøren arbejder alle mand på at fejlsøge og klargøre problemløsningen på systemet, som forventes at fungere normalt efter fejlretningen natten til onsdag.

- Vi tager maskinen ud, resetter det hele, geninstallerer den og kører den op i fart igen inde i clusteret. Og så kommer den ind og får sin rolle igen, når vi har set, at det virker, siger Henrik Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere