Oracle: Opkøbsjagten fortsætter

OpenWorld: Opkøb er en omkostningseffektiv vej til nye teknologier og kompetencer, mener Oracle, der vil fortsætte strategien. Vi har råd til det, lyder det fra selskabet.

Oracle vil fortsætte med at vokse gennem opkøb.

Det afslørede Oracles administrerende direktør Charles Phillips søndag på selskabets store OpenWorld-konference, der i disse dage løber af stablen i San Francisco.

- Opkøbsstrategien har vist sig at være en omkostningseffektiv vej til at udvide virksomhedens teknologier og øge kompetencerne inden for specifikke brancher, sagde Philips på konferencen.

Mere end 20 opkøb

I løbet af de seneste to år har Oracle åbnet pengepungen mere end 20 gange for at opkøbe både større og mindre selskaber.

Især har Oracle haft interesse for virksomheder inden for applikations- og sikkerhedssoftware.

I et forsøg på at berolige kunder, der har været bekymrede for, at Oracle bruger for mange penge på opkøb, nævnte Charles Philips, at selskabets pengetank er dyb, når det gælder opkøb.

Det skyldes, at Oracle på grund af sin størrelse hurtigt kan udbrede kendskabet til og interessen for nye produkter.

Ligeledes kan Oracle nemt flette de nye produkter ind i dets eksisterende produktportefølje, lød det.

Adgang til viden og udvikling

- Vi får adgang til viden og udvikling, der allerede har bevist sig selv, som supplerer det vi allerede har investeret i. Vi får også nye medarbejdere, der er eksperter på deres felt og med årelang erfaring. Det er et fantastisk aktiv for os, forklarede Charles Philips.

Charles Philips fremhævede også Oracles nuværende mission som ”at ændre måden, hvormed folk bruger og tænker om forretningssoftware”.

- Selskabets Fusion-middleware fungerer som omdrejningspunkt for både de eksisterende applikationer og den kommende Fusion Application Suite, der er planlagt til at dukke op i 2008, sagde Philips.

Til trods for at der ikke bruges nævneværdige ressourcer på både at sikre og forbedre eksisterende applikationer samt teste nye applikationer som Fusion, så er Charles Philips dog ikke bekymret.

- Det er uklart, hvordan det vil spille af, men det betyder ikke noget. Vi har råd til det, lød det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere