Hemmelige partnere i YouTube-salget

Få timer før salget af YouTube til Google, indgik selskabet licensaftaler med Universal Music Group, Sony BMG og Warner. Målsætningen var øjensynlig at dæmme op for den tikkende bombe om ophavsretlige krav.

Tre af verdens største musikselskaber – Vivendi’s Universal Music Group, Sony BMG Music Entertainment og Warner Music Group – indgik i stilhed licensaftaler med selskabet YouTube, kort før webstedet blev solgt til Google. Musikselskaberne forventes at modtage omkring 50 millioner dollars for aftalerne.

I forbindelse med salget til Google, har det flere gange været fremhævet som en tikkende bombe under webstedet, at en væsentlig del af de videoer, der publiceres på YouTube. indeholder ophavsretligt beskyttede sange og videoklip.

I sidste måned fremhævede Universal Musics topchef, Doug Morris, således webstederne YouTube og MySpace som ”copyright-brydere”, og han sagde, at ”webstederne skylder os millioner af dollars”. Det skriver New York Times' onlinetjeneste.

Aftalerne, som musikselskaberne har indgået om mindre andele af YouTube, har haft til hensigt at beskytte Google fra sagsanlæg om brud på ophavsretten – et problem, der bekymrede Googles investorer, da YouTube-handlen blev annonceret. Google kan dog stadig risikere at blive trukket i retten af andre ophavsretshavere, der finder deres indhold publiceret på YouTube.

Tænker internet på en ny måde

Musikselskabernes forsøg på at beskytte rettigheder har været en benhård kamp. For år tilbage angreb de ledende musikselskaber tjenesten Napster med sagsanlæg og sidenhen oplæg til forlig, der indebar, at Napster skulle betale gigantiske summer til musikselskaberne. Forhandlingerne brød sammen, mens sagen endte med, at Napster til sidst måtte lukke dets websted.

Selskaberne har sidenhen kørt sager på sager mod privatpersoner i håbet om, at frygten for bøder og erstatninger vil nedbringe omfanget af illegal deling af sange. Men det digitale pirateri er fortsat, samtidig med, at salget af cd’er er faldende, og presset mod musikselskabernes topledelse har langsomt fået dem til at gentænke deres tilgang til internetdistribution.

På det seneste har selskaberne eksempelvis forsøgt at trække mere indtjening ud af musikvideoer. I stedet for at udbyde videoerne til normalpris, for at støtte cd-salget, har selskaberne indgået aftaler med tjenester som blandt andet Yahoo, om at dele de indtægter Yahoo får fra reklamer, der præsenteres for brugeren, før musikvideoklippet vises.

Samme fremgangsmåde kan forventes i forbindelse med videoer på YouTube. Som en del af aftalen vil YouTube også benytte en ny teknologi til at identificere ophavsretligt beskyttet materiale, der uploades til YouTube uden tilladelse.

Lige før lukketid

Den første af licensaftalerne med YouTube blev indgået af Warner Music. Herefter fulgte Universal og Sony BMG hurtigt efter. Ud af de fire største pladeselskaber, er det således kun EMI, der har holdt sig fra at indgå en aftale med YouTube.

Aftalen mellem pladeselskaberne og YouTube blev indgået få timer før Googles køb af YouTube blev offentliggjort. Kilder tæt på diskussionerne anfører, at pladeselskaberne skubbede på, så aftalerne kunne indgåes inden Google-købet, og pladeselskaberne dermed kunne få del i YouTubes værdistigning.

Ingen af de involverede selskaber har ønsket at kommentere sagen officielt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere