Tvivl om sikkerhedsløsninger til Vista

McAfee afviser Microsofts forslag til, hvordan sikkerhedsleverandører skal udvikle løsninger, der kan interagere med Windows Vista. McAfee mener, at forslaget ikke duer i den gældende situation.

Microsofts accept af kravene fra EU om at give tredjeparts sikkerhedsleverandører adgang til at udvikle produkter, der kan fungere under Windows Vista, afvises nu af firmaet McAfee, der har været en af de store kritikere.

I en meddelelse fra Siobhan MacDermott, McAfees globale kommunikationschef, fremgår det, at McAfee forleden modtog en skrivelse fra Microsoft indeholdende et såkaldt SDK – Software Development Kit – til Windows Security Centre, der bliver det sikkerhedsmæssige omdrejningspunkt i Vista.

- Vi har fortsat en række spørgsmål til dokumentet, men uanset vores henvendelse til Microsoft om et møde og opklaring af detaljer om, hvad det er, vi har modtaget, så har vi indtil videre ikke set nogen reaktion fra Microsofts side, siger Siobhan MacDermott.

Har intet hørt

Ifølge meddelelsen fra McAfee, så stemmer dette slet ikke overens med det indtryk, man på det seneste har kunnet få, om at Microsoft ønsker at samarbejde med de førende sikkerhedsleverandører.

- Faktisk har vi intet modtaget fra Microsoft vedrørende PatchGuard, fortsætter Siobhan MacDermott.

Foruden detaljerne om Windows Security Center, så har detaljerne om PatchGuard været det væsentligste at få information om for producenterne af sikkerhedssoftware.

Kritikken breder sig

Også firmaet Symantec er kommet på barrikaderne med en meddelelse, der angriber Microsoft for langsommelighed med at levere de nødvendige detaljer.

Af kritikken fremgår det, at Symantec ej heller har modtaget den nødvendige information om Windows Security Centre og PatchGuard.

Oprindelig mente Microsoft, at firmaet havde frigivet tilstrækkelig med informationer til sikkerhedsleverandørerne, så de kunne få deres produkter til at virke under Windows Vista.

Det mente sikkerhedsleverandørerne imidlertid ikke, hvorefter EU-kommissionen trådte ind på scenen. Miseren så ud til at få en afslutning i mandags, men noget tyder på, at diskussionerne fortsætter.

Windows Vista er planlagt til at blive sendt ud til OEM-producenterne i løbet af nogle uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren