Janus Friis nomineret som årets europæer

I selskab med personer som José Manuel Baroso, Angela Merkel og Franz Beckenbauer er Skype-pionererne Janus Friis og Niklas Zennström blevet nomireret til titlen som Årets Europæer.

Det kan føre til mere end blot en bugnende bankbog at få en god idé.

At det også kan føre hæder med sig, må Skype-stifterne, danskeren Janus Friis og svenskeren Niklas Zennström, i hvert fald sande.

Begge er nemlig blevet nomineret blandt de 50 personer, der deltager i afstemningen om at blive en af de 10 personer, der bliver kåret som Årets Europæere.

Konkurrencen er opdelt i en række kategorier som Årets Kommissær, Årets Statsmand, Årets Diplomat og så videre.

Har ændret verdens sysn på telefoni

Janus Friis og Niklas Zennström er blevet nomineret i fællesskab i kategorien Årets Forretningsmand, hvor begrundelsen er, at de har ændret verdens syn på telefoni.

På listen over nominerede finder man også personer som EU-kommissionens formand José Manuel Baroso, EU-kommissær Nellie Kroes, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og chef for organisationskommitteen for VM 2006 Franz Beckenbauer.

Udover Janus Friis tæller listen iøvrigt også en anden dansker, nemlig journalisten Nils Mulvad.

Afsløringen af de nominerede sker ved et officielt arrangement i slutningen af november i Bruxelles.

Det er tidsskriftet The Economist, der står bag arrangementet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere