Claus Hjort: Jeg ville selv blive stiktosset

Interview: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville selv blive stiktosset, hvis hans arbejdsgiver havde indgået hemmelige aftaler med andre firmaer. Læs stort interview med ministeren.

- Claus Hjort Frederiksen. Hvorfor vil du forbyde de hemmelige job-karteller?

– Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg fandt ud af, at min arbejdsgiver havde lavet en aftale med en anden arbejdsgiver, der begrænsede mine muligheder for at søge et andet arbejde. Derfor skal vi hemmeligheds-kræmmeri til livs.

- Hvad har pludselig fået dig til at melde ud, at du vil gribe ind efter lang tids tavshed?

– Nu så jeg, at også håndværks- og byggeanlæg-branchen laver aftaler. Før var det jo inden for it-medarbejdere og ingeniører. Så måske er det blevet udbredt til et endnu større område.

Derfor skal vi nu have klarhed over det. Det, der slog hovedet på sømmet for mig, er, at det ikke kun er et ”it-computer-data” problem, men også findes i anlæg og byggebranchen.

- Er det ikke et brud på den danske model, at du vil lovgive, når arbejdsmarkedsparter normalt selv laver reglerne på området?

– Det er jo også derfor, at vi skal være helt sikre på, hvad vi taler om, og hvad omfanget er. Jeg kan jo læse, at det hævdes, at der er mange sager.

Derfor må vi få undersøgt, hvor udbredt det er ved at kontakte organisationer på arbejdstagers og arbejdsgivers side.

Jeg vil nødigt lave lovsjusk, fordi jeg har hørt om en enkelt sag.

- Man kan vel ikke komme uden om, at det her er et område, som arbejdsmarkedets parter normalt vil aftale sig ud af?

– Idealet er selvfølgelig, at de selv regulerer det. Så det er sådant set et brud med den danske model. Derfor tøver jeg da også.

Men står det til troende, at det virkelig er så galt, så bliver jeg nødt til at bede arbejdsgivere og arbejdstagere fremlægge dokumentation, så vi kan lovgive på et sikkert grundlag.

Liberalt sindelag

- Der er nogen, der har undret sig over, at du ud fra et liberalt synspunkt ikke har grebet ind tidligere i forhold til begrænsningerne mod medarbejdernes mobilitet. Kan du forstå det?

– Nej, det kan jeg sådan set ikke, for jeg er kun blevet præsenteret for eksemplet fra Sø- og Handelsretten, som oven i købet er appelleret til Højesteret. Og som blandt andet skulle tage stilling til om det strider mod funktionærloven.

Så det ville da have været rart, at den sag var afsluttet inden.

Det har derfor ikke noget at gøre med, om jeg har et liberalt sindelag eller ej. Det har noget at gøre med, om vi skal gå til lovgivning på baggrund af en enkelt sag eller ej.

- 80 procent af Venstres vælgere er imod hemmelige og ikke-hemmelige aftaler. Er du på linie med dem?

– Fuldstændig. Jeg vil bare have mere viden om det. I hvilket omfang bruges det? I hvilke brancher bruges det? Og hvilken lov skal regulere det?

- Du har tidligere sagt til Computerworld, at du vil afvente dommen i Højesteret. Hvad er grunden til, at du ikke længere vil vente?

– Højesteretsdommen handler om bestemmelser i funktionærloven. Så indtil nu har det været et spørgsmål om funktionærlovens bestemmelser, men nu er vi langt ude over det.

Savner dokumentation

– Det problematiske på det her område er, at vi kun kender til ét konkret eksempel, nemlig det fra Sø - og Handelsretten (Sagen mellem NeoProcess og WM-data, red.). Ellers er det jo meget sådan noget “von-høren-sagen”, at nogen siger, nogen mener og så videre. For mig er det ikke et tilstrækkeligt grundlag at lovgive på. Det er derfor jeg gerne vil have denne her kulegravning, siger ministeren.

- Betyder din udmelding at ikke-hemmelige aftaler også skal forbydes?

– Jeg synes, at der er meget stor forskel på hemmelige og ikke-hemmelige aftaler. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen omkring de her ting.

Men der kan være firmaer, der med god grund vil tilknytte medarbejdere til sig. Og vi kan jo ikke have, at medarbejdere løber med kundekartoteket eller den seneste teknologiske opfindelse, så der kan der jo være god mening i, at der skal gå en periode, inden den pågældende kan tage job hos konkurrenten.

Men der har vi jo kunde og konkurrence-klausuler i funktionærloven, hvor der er nogle særlige bestemmelser om, at man skal have kompensation til medarbejdere.

Og det har jeg sådant set ikke noget imod.

- Hvis virksomhederne har mulighed for at anvende den type aftale, så er der vel ikke behov for de ikke-hemmelige aftaler?

– Jeg har også vanskeligt ved at se det, for det begrænser mobiliteten.

Og i hvert fald må man sige, at det for det enkelte menneske jo er en helt kafkasks verden at leve i med de hemmelige regler. Derfor tager jeg nu initiativ til at få det kulegravet.

- Udgangspunktet for kulegravningen er, at de hemmelige aftaler skal forbydes, men du vil først have mere dokumentation for omfanget af de ikke-hemmelige aftaler?

– Jeg vil se på hele området. For vi har jo regler, der tilgodeser de her situationer, de såkaldte kunde- og konkurrenceklausuler. Og der har man regler om kompensation og det foregår i fuld åbenhed. Det binder jo medarbejdere til en virksomhed. Og det har jeg ingen problemer med, så længe det opfylder lovens krav.

- Men vil det kodeks ITEK og IT-branchen har sendt ud til virksomhederne ikke afhjælpe problemerne?

– Jo, det tror jeg bestemt, at det vil. Jeg er meget glad for deres udmelding. Det er vigtigt, at branchen selv signalerer afstand til aftalerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere